STORT sommerhus ved Limfjorden, til 26 personer

  • A: 

  • 0 views

Præstegården har plads til 26 overnattende Søger du et stort. Læs mere.

storeferieboliger.dk

24256911

http://www.storeferieboliger.dk/

Præstegaardsbakken 12

Se virksomhedsprofil

annonce Beskrivelse

Præstegården har plads til 26 overnattende

Søger du et stort sommerhus eller stort feriehus med plads og faciliteter til fest, fællesspisning og hygge? Et sted, hvor 26 mennesker kan være omgivet af natur, marker og enge?

Det perfekte store sommerhus til familieturen
Thorum Præstegård ved Limfjorden er et stort sommerhus med beliggenheden, sovepladserne og faciliteterne til at huse store, små, unge og gamle. – Her kan du også afholde kurser, tage på firmaudflugt eller samle en flok venner til en stor fest.

I kommer ikke til at kede jer et splitsekund. Dette store sommerhus har alle tænkelige aktiviteter. I må selvfølgelig bruge det hele – fra bordtennis til PlayStation, sauna, beachvolley og svævebane.

Hvor mange kan overnatte i Præstegården?
I kan være fra 26 personer i den store feriebolig, Thorum Præstegård, der er en totalrenoveret proprietærgård på hele 460m2 inklusiv et stort aktivitetsrum

Beachvolley, bål, sauna, svævebane, vildmarksbad
Til det store sommerhus, Præstegården, er der en 45.000 m2 stor naturgrund med græsplæne og smukke, høje træer. Haven er gammel og bemærkelsesværdig med bl.a. 9 store Gunnera-planter, som er kendt for sine hurtigvoksende blade. I haven kan I også grille og bruge bålpladsen.

Fodboldmål, bålplads, vildmarksbad, sauna og petanquebane indbyder til fælles aktiviteter.
Beachvolleybanen og den 40 meter lange svævebane i skoven kan give enhver sved på panden og sug i maven.
Til de mindste er der gynge og sandkasse.
Finsk grillhus og hygge ved brændeovnen
På naturgrunden ved den store feriebolig finder I også to nyere træhuse til fri afbenyttelse. Et finsk grillhus, hvor man kan sidde 30 mennesker til grill og spisning. Desuden et træhus med en brændeovn, der også varmer vildmarksbadet op i løbet af 3-4 timer. Tag en pause ved brændeovnen, mens den gør vandet klar til jer.

Stort sommerhus tæt på golf, fiskevand og seværdigheder
Det er oplagt at drage på opdagelse i området på cykel eller i bil. Udvalget af seværdigheder indenfor en times biltur er stort – hvad enten I har en hel eller en halv dag til rådighed.

Er du til golf eller lystfiskeri ved en fiskesø? Eller bliver du glad ved tanken om naturligt strandfiskeri og godt ørredvand? Så er der rig mulighed for at fiske eller spille golf i nabolaget.

Hvis børnene skal bestemme…
vil de sikkert gerne en tur i blomster- og forlystelsesparken, Jesperhus. Gys og flagermus i Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber er også et must for børnefamilier. Vi anbefaler desuden middelalderstemning på Spøttrup Middelalder Borg og en ostehaps i butikken på Danmarks største økologiske mejeri, Thise Mejeri.

Strandliv og shopping
Hvis det er strandvejr: Sundsøre Strand, Junget Strand eller Eskov Strandpark. Byliv og shopping finder I i Nykøbing Mors og Skive, hvor der også er et stort badeland.

Landsbyer tæt på:
Selde, Junget og Thorum.

Faciliteter
Den store feriebolig (Thorum Præstegård) har det hele:

Opholdsstue og to spisestuer med siddepladser til 34 + 20 mennesker.
10 værelser.
2 badeværelser, 1 gæstetoilet.
Køkken: 1 opvaskemaskine, mikroovn og 1 stort køleskab, komfur, ovn.
Bryggers: vaskemaskine, tørretumbler, stor skabsfryser, stort køleskab, industrikomfur med ovn med plads til 4 ænder samt industriopvaskemaskine (vasker på 15-20 min).
Kabel-tv med danske, tyske og skandinaviske kanaler.
Aktivitetsrum: stort tv, PlayStation3, surround, Blue Ray, DVD-afspiller, internetforbindelse, billardbord, motionsredskaber, bordtennis, bordfodbold, dart osv.
Huset er velegnet til allergikere, idet rygning ikke er tilladt indenfor. Dyr må af samme årsag desværre ikke medbringes. Huset lejes ikke ud til ungdomsgrupper.

Rengøring pr. leje: 1.600 DKK
EL: 2,60 DKK pr. kWh
Varme: 1,25 DKK pr. kWh
Vand: gratis
Depositum: 2.000 DKK – El og varme modregnes dette beløb.

Store ferieboliger / sommerhuse op til 41 personer

Her finder du store ferieboliger, feriehuse og store sommerhuse op til 41 personer. Vi har mange års erfaring med at udleje til større grupper, så hos os er jeres ferieophold i trygge hænder. Alle feriehusene er indrettet, så de bedst muligt opfylder store lejergruppers krav til madlavning, sovepladser, aktiviteter og underholdning.

Miniferie, weekend- eller ugeophold

Husene kan lejes enten på ugebasis, til weekendophold eller til miniferier på tværs af ugedagene. I højsæsonen er husene dog oftest udlejet hele uger ad gangen.

Kontakt os for at høre nærmere om netop dit lejebehov.

Familiefest eller firmaarrangement?

Vores skønne store ferieboliger er velegnede til alle større arrangementer med mange overnattende gæster. Det kan fx være runde fødselsdage, bryllupper eller andre familiefester. Eller firmaarrangementer som fx workshops, teambuilding eller budgetplanlægning.