fra Salling og en tysk soldat

Da journalist Merete Just, Sdr. Thise, i november sidste år udgav bogen ”Anton Rask –landsbylæge, modstandsmand og diplomat” om den navnkundige læge fra Selde, gjorde hun nye opdagelser:

– Mange ældre kommer ikke så ofte til Skive, og gav de første uger efter udgivelsen af bogen mig mange fine oplevelser. Mange bad om at få bogen bragt. Det gav mange nye skildringer af doktor Rask som læge, Men især som menneske. Især en ældre dame, der er over 90 år, gjorde indtryk på mig. I en bisætning nævnte hun, at doktor Rask aldrig fordømte hende, selv om hun havde haft en tysk soldat som kæreste, fortæller Merete Just.

Og det stod hurtigt klart for journalisten, at gennem de snart 70 år, der er gået siden befrielsen lørdag den 5. maj 1945, har mange slået overfald, ydmygelser og klipninger af tyskerpiger hen som ”drengestreger” – og ellers omgivet det med tavshed.

– Jeg kom i foråret i kontakt med snart 70-årige Svend Erik Laursen, der som 59-årig i 2004 finder ud af, at han ikke blot er adopteret. Han er også biologisk søn af en pige fra Harre og en tysk soldat, der møder hinanden i Skive, fortæller Merete Just.

Resultatet er en ny bog, ”Tyskernes piger”, hvori flere lokale tyskerpiger bryder syv årtiers tavshed med det, som Skives politimester under besættelsen betegnede som ”uheldige episoder”. Den udkommer fredag den 7. november, men kan allerede nu forudbestilles hos lokale boghandlere.

– Når en tyskerpige under besættelsen blev overfaldet, blev hun aldrig opfattet som sagesløs, og flere af dem holdt sig heller ikke tilbage for at provokere. Jagten på tyskerpigerne var nådesløs gennem det meste af besættelsen, og de levede i selvforskyldt angst. Men hvor klipning af en tyskerpige i 1941 kunne give fængsel, slap de skyldige efter befrielsen med en advarsel. Da tyskerpigerne afhøres under internering, fortæller de om, hvordan de tidligt opgav at anmelde det, der i juridisk forstand var overfald og legemskrænkelse, til Skive Politi, forklarer Merete Just.

Historikeren Anette Warring slog allerede i 1993 i en doktorafhandling fast, at Skive efter befrielsen var et af de steder, hvor der blev interneret flest tyskerpiger. I Odense var tre procent af de internerede efter tyskernes kapitulation tyskerpiger, og i Aarhus var tallet 13 procent. I Skive kom det helt op på 23 procent.

– Tyskerhadet var stort lige efter fredsbudskabet, og det blev nødvendigt at beskytte tyskerpigerne. Men saksene ventede på dem, og i mange tilfælde var de for længst klippet, da modstandsbevægelsen hentede dem. Eller de blev klippet senere i maj 1945, og flere af dem glemte det aldrig, ligesom oplevelserne hjemsøger dem i natlige mareridt. Derfor er beretningen om tyskerpigerne på Skive-egnen også en eviggyldig historie om, at det nogen hånligt affejer som ”drengestreger”, kan give livslange traumer for dem, det går ud over, siger Merete Just.

Det viste sig, at den ældre kvinde i Salling har kendt Svend Erik Laursens biologiske mor som den ene tyskerpige kendte den anden i Skive under besættelsen. Og hun var klar til at fortælle om de smertefulde oplevelser:
– Hun husker til mindste detalje. Ikke alle har glemt eller fortrængt. Men da jeg skulle efterprøve det, hun fortalte, blev det straks meget sværere. Der stod ikke noget videre om tyskerpigerne i de censurerede aviser under besættelsen, og de illegale blade er en højst usikker kilde. Derfor måtte jeg bede om Rigsarkivets og Landsarkivets tilladelse til at gennemgå politiets og modstandsbevægelsens dokumenter. Det er papirer, som ikke er tilgængelige for offentligheden – og som kun få gange siden befrielsen har været ude af magasinerne. Og jeg kunne – blandt meget andet – konstatere, at den ældre dame ikke har misforstået noget som helst, fortæller Merete Just.

Sideløbende med historien om tyskerpigerne på Skive-egnen, ledte journalisten efter ”spor” efter Svend Erik Laursens biologiske mor. Han møder sin biologiske far i det tidligere Østtyskland nogle gange, inden han døde i 2011. Men Svend Erik Laursens biologiske mor døde allerede i 1986.

Tyskerpigerne navngives ikke i den nye bog. Det skyldes, at de intet ulovligt foretog sig, ligesom de heller ikke blev retsforfulgt. Heller ikke navnene på de mænd, der forfulgte og klippede tyskerpigerne, kommer frem.

Merete Just understreger, at hun – sammen med sin mand, journalist Henning Just, der har redigeret den nye bog – har gjort sig umage for hverken at frikende eller dømme nogen af de personer, der optræder i bogen.

– Tyskerpigerne var den største anstødssten i Skive Politis samarbejde med den tyske værnemagt under besættelsen. Og derfor rummer bogen også det lokale politis trængsler, ligesom den også fortæller om livet i Harre under besættelsen, forklarer Merete Just.