-sætter fokus på turismeerhvervet
Region Midtjylland ønsker med den årlige TurismeVÆKSTprisen at sætte fokus på vellykkede tiltag, der kan inspirere resten af turismeerhvervet. Formålet med hovedprisen og de to temapriser er: citat “…at anerkende og belønne turisterhvervets arbejde med at øge professionaliseringen og internationaliseringen – og udvikle turismen for at skabe øget vækst.”
-Og nu er det tid til at indstille kandidater til de tre 2017-priser, fortæller direktør & turismechef Alice Bank Danielsen fra SET/Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, der uddyber kriterierne:
Hovedprisen:
”Tildeles en kandidat, som har bidraget til at skabe ny vækst i turismen, og som i sit arbejde har udvist mod og nytænkning på en måde, der er til inspiration for andre”.
Temapris 1:
”Tildeles en kandidat, der gennem samarbejde har skabt en ny sammenhængende kultur- og turismeoplevelse.”
Temapris 2: ”Tildeles en kandidat, der har formået at udvikle et kommercielt produkt/service med høj innovationsgrad.”
Læs mere om TurismeVÆKSTprisen og indstilling af kandidater på www.turismevækstprisen.dk