Mandag den 19. februar blev Hal C, Skive fH’s klublokale samt de øvrige nye faciliteter i og omkring Hal C officielt indviet.
Indvielsen blev foretaget af kulturudvalgsformand Bent Dyrberg, der selv er ”gammel” håndboldtræner og dommer.
Bent Dyrberg foretog indvielsen ved at skyde et papirbånd der var spændt på tværs af et håndboldmål over.
I sin tale lagde han stor vægt på, at byggeriet af de nye flotte faciliteter, kun har kunnet lade sig gøre gennem et godt samarbejde mellem Skive Kommune, Spar Vest Fonden og Skive fH. Han fremhævede også KCLs store betydning for egnen med besøgsrekord på over en halv million gæster i 2017.
Efter indvielsen var der rundvisning i de flotte lokaler.