I forbindelse med gratis færge perioden 21.09. – 21.10. holder Karolines Hus efterårsudstilling i samme periode. Dog med udvidet åbningstid: torsdag, fredag, lø. sø. kl. 13 – 17.
Troels Madsen udtaler:Vi har den store glæde, at kunne præsentere maleren Maiken Hejnfelt fra Frederikssund, Susanne Flodgaard fra Holstebro(maleri) og Jørn Erik Nielsen fra Frederikshavn, som kommer med sine skulpturer. Det bliver sidste chance for at se Klaus Jensens havekunst fra Hjallerup.
Efter udstillingen lukker Karolines Hus ned for denne sæson, men åbner igen når forårets gratis færgeperiode træder i kraft.
Maiken Hejnfelt
Billedkunstner
Maiken Hejnfelt bor og arbejder i Frederikssund ved Roskilde Fjord.
Oprindeligt uddannet inden for regnskabsvæsen og sprog, indtil hun for 25 år siden, begyndte at studere billedkunst.
Har bl.a. fået undervisning af billedkunstner Laurentius van Dam fra kunstakademiet i den Haag.
Lyset hos middelalderens malere samt forskellige teknikker i såvel olie, pastel som akvarel og akryl, er blandt de emner, som Hejnfelt har studeret.
Stilen er mest abstrakt naturalisme, men der arbejdes både abstrakt og figurativt. Kendetegnende er, at arbejdet er i mange tynde lag, hvorved opnås dybde og skarphed.
Fascineres af de store vidder, høje bjerge, dybe dale, det fantastiske lys i naturen og det pulserende liv i storbyerne.
”Maleriet har optaget mig altid. Naturen og storbyerne fascinerer på den måde, at lyset får liv og bliver den bærende kraft. Jeg søger ikke at gengive et bestemt sted, men udtrykket formes af stemninger.”
Maiken Hejnfelt har en lang række af udstillinger bag sig i Danmark såvel som i udlandet.
Samarbejder med gallerier flere steder i Danmark, såvel som i udlandet.
Jørn Erik Nielsen
Skulptør
Mit kunstnervirke startede så småt, da jeg startede på skulpturholdet ved Hjørring Kunstskole i 2001. Jeg har efterfølgende deltaget i skulpturforløb på Aarhus Kunstakademi samt hos Thomas Anderson, Skulpturskolen.
Jeg havde min første udstilling i 2005, og har efterfølgende deltaget ved flere sensorerede og inviterede udstillinger i Danmak og udlandet. Den første gang jeg deltog i en sensoreret udstilling var i 2006 ved Nye Signaler, Frederikshavn Kunstmuseum. I år blev jeg igen inviteret ti at udstille på Frederikshavn Kunstmuseum i forbindelse med Frederikshavn 200 års jubilæum som købstad.
Min passion inden for kunsten er især det tredimensionnele billedsprog. Jeg er fascineret af arbejdet med ler, hvor jeg omdanner leret til abstrakte og finurlige skulpturer i raku, stentøj eller støbning i bronze. Skulpturerne er tilvirket efter de klassiske principper med et moderne og nutidigt tilsnit.
Jeg bliver inspireret af naturen, kulturen og det jeg ser og oplever i hverdagen. Jeg bliver facineret af kroppens dynamik, den maskuline kraft og den feminine energi og ynde. Skulpturerne, hvor mennesket er i fokus, får ofte et mytologisk, filosofisk eller psykologisk udtryk spædet med nordjysk humor.
Tom Jørgensen, Kunstanmelder skriver i 101 kunstner 2012: Jørn Erik Nielsen bruger menneskekroppen til at udtrykke det indre liv, der bestemmer, hvordan vi agerer fysisk: om vi hviler i os selv, om vi er frustrerede, angste, usikre, forelskede, nysgerrige, ekstatiske.