Af: Iben Barnwell
Så forløb endnu et år med masser af arrangementer,
spændende tiltag, dygtige musikere, presse og alle
jer dejlige gæster på det gode skib SVANEN i Skive.
Det har været en helt forrygende sæson. Vi har haft
44 koncerter fordelt på 10 sommerkoncerter, heraf
1 søndagscafé, 23 solnedgangsmusik-aftener med et
brag af en afslutningsfest, Skive Sangskriverfestival
i 4 dage og 4 SPIL DANSK2018-koncerter, 17. maj,
besøg af borgmesteren ved SkiveMødet, masser af
aktiviteter til Vild med Vand med surfere, dykkere,
redningshelikopter, sol og krabbefiskende børn …
– og tilsidst en hyggelig julestue i Det Røde Klubhus,
en tradition, der helt sikkert er kommet for at blive.
Vi har haft fuldt hus til samtlige koncerter på båden,
nogle gange så mange, at den var synkefærdig – folk
hang ud over rælingen, stod op eller sad på ølkasser
og højttalere, og vores uundværlige Havnefoged har
måttet anskaffe 50 ekstra klapstole til SVANEN …
Vi har haft så mange tilhørere til Solnedgangsmusik,
at de har siddet langt op på parkeringspladsen og
lyttet fra deres cykler, biler og autocampere, og vi
har været i samtlige lokale medier – flere gange …
Vi har sunget mere end 90 fællessange og haft over
1200 besøgende og dermed en omsætning på mere
end 86.000 kr. i løbet af hele året …
Overskudet på 8.000 kr. dækker lige akkurat KODA,
så vi når i mål uden underskud og uden, at nogen har
tjent en eneste krone på aktiviteterne på SVANEN …
Det er det 14. regnskab i træk, jeg leverer – i balance!
Tak til Skive Kommune og Kulturbådens bestyrelse,
til alle sponsorer, til Kulturnetværkets medlemmer
– og tak til alle jer flittige gæster og koncertgængere!
Vi håber at få lov til at forsætte sommerkoncerterne,
bookingen af musikere til 2019 er allerede begyndt,
– og vi glæder os til at se jer allesammen i årets løb!
Vores første aktivitet bliver deltagelse i SkiveMødet
2019 og fejringen af Skive Havns 150 års jubilæum …
– planlægningen af forløbet 2. – 4. maj er i fuld gang,
og I kan se frem til nogle skønne, oplevelsesrige dage!