Danmarkshistorie i lokal iklædning
Beretningen om tyskerne, der i 1940 indtog heden, og forvandlede den til Nordeuropas største flyveplads og flygtningelejre
Torsdag den 24. oktober kl. 19 afholder LOF i samarbejde med de 3 andre aftenskoler i kommunen, GOK, Spøttrup og AOF, nedenstående spændende foredrag om Karup, under og efter 2. verdenskrig. Det foregår i AOFs lokaler Hjalmar Kjems Allé 4, 7800 Skive.
Tilmelding ikke nødvendig, man møder bare op.
Peter Skovmos Nielsen vil føre os tilbage til 2. verdenskrig er en meget engageret og dygtig formidler.
2. verdenskrig på Hessellund Hede
– Beretningen om tyskerne, der i 1940 indtog heden, og forvandlede den til Nordeuropas største flyveplads og flygtningelejre Fliegerhorst Grove er Værnemagtens navn på den flyveplads, der i dag hedder Flyvestation Karup, Nordeuropas største militære anlæg, der i 1945 fyldte 6.000 tdr. land, og som var indhegnet af 47 km pigtrådshegn. Til støbningen af den største bunker medgik 6 mio sække cement. Vi skal høre om beslaglæggelsen af jorden og gårdene, organisering, markante anlæg, arbejdspladsen, krigens gang, myter, oprydningen og det retslige efterspil. Flygtningelejrene i forbindelse med flyvepladsen var Gedhus, Grove og straffelejren Pilhus, og de rummede tilsammen mere end 20.000 tyske flygtninge da der var flest. Flygtningene kom fra Østpreussen og var kvinder, børn og gamle. Her berettes om rejsen til Danmark, danskernes forhold til flygtningene, lejrenes organisering mv.
Peter Skovmos Nielsen, der er pensioneret uddannelsesleder og ambassadør for Julemærkefonden medbringer 50 billedplancher, der kan studeres i kaffepausen.
Peters honorar går ubeskåret til Julemærkefonden.
Arrangeret i samarbejde med AOF, GOK og Spøttrup Aftenskole
Prisen på 100 kr. er inklusiv kaffe og brød