Landbrug og miljø til debat

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Det faglige niveau var højt og stemningen god, da 45 deltagere deltog i en temadag om landbrugets fremtid hos Fjordland. Landboforeningen Fjordland havde sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Biologisk Forening for Nordvestjylland og Thisted Folkeuniversitet inviteret til en dag med fokus på, hvordan landbruget påvirker natur, miljø og samfundsøkonomi.

Gennem oplæg og debat blev de tilhørerne klogere på de udfordringer og ikke mindst muligheder inden for klima, miljø og biodiversitet, der ligger forude for landbruget i Danmark. Blandt andet indenfor de rammer, som Folketingets landbrugsaftale har fastlagt.

Dansk landbrug ser ind i en fremtid, der er mere grøn og bæredygtig, lød det fra oplægsholderne Thor Gunnar Kofoed, Landbrug & Fødevarer, Thyge Nygaard, Danmarks Naturfredningsforening, Steen Gade, tidligere folketingsmedlem for SF og tidligere direktør for Miljøstyrelsen, samt Stiig Markager, professor og forsker i vandmiljø ved Aarhus Universitet.

”Vi bliver nok aldrig helt enige, men vi er allerede kommet meget længere end for 20 år siden, hvor næringsstoffer strømmede ud i vores vandmiljø gennem blandt andet spildevandet. Og vi ser frem til at komme videre gennem samarbejde med myndigheder og andre organisationer. Forhåbentlig også i det kystvandråd for den centrale del af Limfjorden, der netop er søgt om, og hvor Fjordland i så fald sammen med to andre landboforeninger kommer til at repræsentere landbruget omkring hele Limfjorden”, siger Leif Gravesen, formand for Fjordland, der opsummerede debatten sammen med Ib Nord Nielsen, formand for DN Thy.

Går ansøgningen om et kystvandråd igennem, skal det med udgangspunkt i Skive Fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord for eksempel undersøge, hvordan opdræt af muslinger og udplantning af ålegræs kan forbedre vandmiljøet i Limfjorden. Kystvandrådene er en del af sidste års landbrugsaftale.

På billedet ses fra venstre: Steen Gade, Leif Gravesen, Stiig Markager, Thyge Nygaard, Ib Nord Nielsen og Jørgen Nordkvist. Sidstnævnte er fra Biologisk Forening for Nordvestjylland.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere