Ny event med fokus på livet på landet

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

’En dag på den gamle gård ved Spøttrup’ giver den 3. juni mulighed for at smage på landlivets mangfoldighed

Med et tidligere husmandsbrug som ramme har landboforeningen Fjordland i samarbejde med Væksthus Spøttrup og en lang række foreninger taget initiativ til en ny event i Salling. Under titlen ’En dag på den gamle gård ved Spøttrup Borg’ præsenterer aktiviteter og fortællinger den 3. juni, kl. 16-20, en stribe af de muligheder, som landlivet byder på.

”Det er efterhånden flere år siden, at Skive havde et dyrskue, og vi er mange, der har savnet et mødested, hvor vi kunne hylde landbokulturen og inspirere til at dyrke det væld af aktiviteter, der forbundet med livet på landet. Arrangementet ved siden af Spøttrup Borg er en nytænkning af begrebet gårdbesøg og kombineret med nogle af de kvaliteter, vi kender fra både Åbent Landbrug og dyrskuer”, siger Erik Poulsen fra Fjordland.

Han er landboforeningens tovholder på arrangementet, der er udviklet i samarbejde med Væksthus Spøttrup, der ejer det tidligere husmandsbrug og stiller det til rådighed for blandt andet biavlere, cider- og ølbryggere, vildtplejere og gamle husdyrracer. Udover gårdens egne aktører er andre foreninger fra børneorganisationen 4H Skive over Skiveegnens Kødkvæg og Klimalandsbyerne til Skiveegnens Landboseniorer medarrangør den 3. juni, hvor der er gratis adgang.

”Der vil være både kvæg, får, shetlandsponyer, geder, kaniner og høns på gården, hvor der i dagens anledning også er veteran-traktorer, smagsprøver på ølbryggerlaugets nye sommerøl og guidede rundvisninger i Væksthuset og til det nærliggende pomet med gamle æblesorter, blommer og nødder. Undervejs vil der være programsatte fortællinger, hvor blandt andre husmandsbrugets tidligere ejer, Anna Marie Laursen, fortæller om hverdagslivet på gården”, siger Erik Poulsen.

Sammen med Skive Kommune fortæller han selv om den grønne trepart, ligesom der vil være indlæg om naturen og dyrene på engen ned mod Spøttrup Sø samt om sameksistens mellem ulv og husdyr.

.

Billedtekst:
Kaniner af racen Hvid Land er blandt de dyr, som man kan møde på Væksthus Spøttrup.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere