Malkekøer i Salling som ny turistattraktion

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Hos økologisk mælkeproducent i Salling er ”Slip køerne løs” på søndag forløber for ny turistattraktion

50 gårde er med, når Økologisk Landsforening i samarbejde med en række af landets mejerier arrangerer ”Slip køerne løs” søndag den 20. april, kl. 11-14. Det er fjerde år i træk, at køernes forårsfest markeres med et landsdækkende åbent hus-arrangement hos de økologiske mælkeproducenter, hvor forbrugerne inviteres til at opleve køernes glæde ved at komme på græs efter den lange vinter i stalden.

Et af formålene er at oplyse om økologisk mælkeproduktion og tydeliggøre værdien af at købe økologisk mælk. Besøgstallet er på tre år tredoblet, og i 2007 var der således 30.000 gæster, som oplevede køernes dans. Et andet gårdbesøgs-arrangement, Åbent Landbrug, har hvert år i september 55.000 besøgende.

Hos en af værterne på søndag, Arne Bisgaard i Rødding, kan de 200 sortbrogede malkekøer lige så godt vænne sig til at få gæster. Her vil både turister og interesserede fra lokalområdet nemlig hver onsdag eftermiddag i hele sommerferien også kunne besøge Skåhøjgård for at få en rundvisning af landmanden og se køerne blive malket.

Skiveegnens Turist- og Erhvervscenter har set muligheden i at gøre gårdbesøg på et moderne landbrug til en ny turistattraktion. I samarbejde med Salling Landboforening og Åbent Landbrug Midt&Vest har turistbureauet derfor foreløbigt fundet tre gårde, der holder åben stald på hver sin ugedag hele sommeren.

Den nye oplevelse markedsføres som Sallinggaarden og omfatter både økologiske og konventionelle gårde.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive