Fredag den 28. marts inviterede Rødding KFUM Idræt til en aktivitetsaften i Spøttrup Hallen.
Forrige år dukkede der over 50 børn op og på trods af konkurence med X-Factor mødte der i år 30 glade og friske børn op – klar til en spændende og alternativ aktivitetsaften.
KFUM Idræt har instruktører, der kører over hele landet med det mål, at aktivere børn i sjovt og glad fællesskab og skabe lidt andre aktiviteter end de måske møder til hverdag.
Marianne og Susan -To friske piger fra Haderslev KFUM – fangede børnene hele aftenen med mange spændende lege og aktiviteter og alle glemte for en stund hyggeaftenen derhjemme i sofaen med chips og X-factor.
Der blev dog afsluttet med saftevand, kage og kaffe i cafeteriet, medens Martin blev hyldet som vinder i X-Factor.
En rigtig god aften som Rødding KFUM gentager igen til næste år.
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.