Alle klassetrin på Ramsing Skole har i sidste uge arbejdet sammen om et kunstprojektuge om Brasilien, hvor børnene bl.a. havde malet på kaffesække.
Kunstneren Anne Marie Holm fra Viborg var engageret til at vejlede børnene i de enkelte projekter.
Børnene har blandt andet ladet sig inspirere af Brasiliens gader, hvor hvert enkelt hus ejer sit eget fortov og dermed dets helt personlige præg. Det er der så kommet et specielt fortov ud af ved skolens indgang med 60 fliser.
Kreativiteten har været stor, og udstillingen omfatttede også en malet regnskov med træer, dyr og vandfald.
I starten af projektugen havde børnene modtaget tegninger fra brasilianske elever, der så nu kan se frem til at modtage tegninger fra Ramsing skoles elever.
Om aftenen var der stort fremmøde af forældre, som havde medbragt brasiliansk inspireret mad.
En festlig afslutning på en begivenhedsrig uge.
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.