Mange af Spar Sallings kunder har været vant til at høre Anny Slots stemme, når de ringede til Sparekassen. Det er forbi nu. Anny har valgt i en alder af 60 år at gå på efterløn.
Begge skelsættende begivenheder blev fejret i fredags „på loftet“ i Spar Salling i Lem. Det blev en rigtig god dag for Anny, men også en vemodig „sidste arbejdsdag“ i den virksomhed, hvor hun har arbejdet i 20 år. Gæster og gaver strømmede til. Familie, venner, kolleger, sågar et par af hendes gamle lærere fra skoletiden dukkede op.
Anny startede i det daværende Sparekassen Vestsalling 11. november 1987. Forud var gået lukning af en forretning med brugskunst i Lem og skolegang igen, denne gang HF, hvilket var en meget dejlig tid. Så ringede daværende direktør for Sparekassen Vestsalling, Henning Rasmussen og spurgte, om hun ikke kunne tænke sig at arbejde ved kassen i Sparekassen. Annys første reaktion var nej tak, og hun ville så gerne vide, hvorfor netop hende?
„Fordi du kender alle her i Lem“, lød svaret.
Hun diskuterede det med sin husbond, Ib, og han mente at det mindste hun kunne gøre var at tage en snak med Henning Rasmussen. Det gjorde hun, og så startede tiden i Sparekassen som vikar, fortsatte med fastansættelse over hovedkasserer og til sidst i serviceafdelingen på loftet som ved omstillingen. Et job Anny fik tilbudt efter operation i fingrene, der gjorde kassererarbejdet for svært.
– Jeg savnede den direkte kontakt med kunderne, og jeg må da indrømme, at jeg var slem til at luske rundt og kigge ved kassen. Men det nyttede jo ikke noget, at jeg blandede mig.
Tirsdag den 16. januar var den sidst officielle arbejdsdag, og hun blev hentet i trillebør af pigerne på loftet, og der var dækket morgenbord inde hos „os selv“.
Sparekassedirektør Bent Jensen holdt en varm og munter tale om tidens gang i Sparekassen og sluttede med at sige:
– Det er da en trøst at vi stadig har noget af dig. Din datter, Dorthe, har overtaget dit job og Ib arbejder her stadig (som pedel og altmuligmand), så vi vil jo nok se lidt til dig.
Blandt de mange lykønskninger var Anny nok speciel glad for kortet fra BS som beklagede at han var forhindret, men ønskede tillykke og bad hende huske på at leve livet lige nu og her.
Annys gamle lærer, Jens H. Kirk mødte også op sammen med sin kone Karen Margrethe. Kirk mindede hende om, at hun skyldte ham en stil. Det hænger sammen med, at Annys gamle klasse mødes med 5 års mellemrum, og på et tidspunkt bad han de gamle elever om at skrive en stil om, hvordan deres liv havde udviklet sig. Da Anny altid var en af arrangørerne, have hun aldrig nået det. Men nu skal det altså være.
Anny glæder sig til den frihed, der lurer lige om hjørnet, og hun vil blandt andet prøve at male på staffeli. Og så ud at rejse. En af gæsterne indskød, at så skulle Ib jo spørge fri, for han var stadig ansat i Sparekassen.
– Ellers rejser jeg da bare alene, svarede Anny kry. Ikke at forglemme har Anny og Ib 6 dejlige børnebørn og de vil helt sikkert også blive ekstra tilgodeset i tiden fremover.
– Jo, det er underligt, indrømmer hun til sidst og understreger, at det har været 20 gode år. Og Spar Salling er en helt fantastisk arbejdsplads – hvis man selv er med hele vejen.
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.