Ungdomsskolen-Skive kører i øjeblikket folkerace på DAKA-banen i Roslev
hvor 30 drenge fra Nord- og vestsalling boltrer sig i deres specialfremstillede biler – lavet på motorlærehold gennem hele vinteren
Onsdag d. 6. juni var der åbent hus for forældre og andre interesserede, hvor man kunne komme forbi og få sig et indtryk af forholdene og se noget motorløb. Grillen var også tændt, så der blev budt på varme pølser og sodavand. Ca 80 gæster mødte frem og havde det rigtigt hyggeligt i det gode sommervejr. Drengene førte sig frem på banen, hvor de opildnet af publikumsinteressen m.m. gav nogle flotte løb.
En dejlig aften på DAKA-banen for områdets motorinteresserede unge!
Med venlig hilsen
Thomas Andersen
Afdelingsleder i Ungdomsskolen-Skive
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.