Ca. 40 mennesker mødte op i Fursundhallen torsdag d. 8-3-2007 for at høre, hvordan man skal bruge hjertestarteren, som Nærbrand Topdanmark har sponseret til området.
Alle kan finde ud af at bruge den, idet der kun er to knapper at trykke på: en grøn til at starte den med og en rød knap til at støde med – og hjertestarteren siger med høj og tydelig stemme, hvad man skal gøre.
Det blev besluttet at hjertestarteren skal være i Fursundhallen, idet der er størst risiko for at det er ved hårdt fysisk anstrengelse så som sport, at der vil være brug for den. Den vil blive sat op i en kasse et lettilgængeligt sted i hallen. Den kan dog ikke bruges til børn, men det er også meget sjældent det er nødvendigt.
Kassen bliver også betalt af Nærbrand Topdanmark.
Fra venstre ses Alfred Brunsgaard, formand for Nærbrand, Johannes Jørgensen, pr-mand og initiativtager, Peter Olsen, formand for Fursundhallen, Mette Palshøj, bestyrelsesmedlem i Nærbrand, Martin Damsholdt, direktør i Nærbrand og længst til højre Jens Møller Goul, assurandør og bestyrelsesmedlem i Nærbrand.