Billeder fra byggeriet på Thise Mejeri.
Der er blevet støbt mere end 500 meter randfundament, – det fundament, som ydervæggene skal stå på. Derudover er der støbt fundament til de indvendige skillevægge, – og i hundredvis af meter støttefundament.
Det sidste fundament har kun én funktion: at støtte bygningselementerne, når de rejses. Når elementerne er rejst og færdigmonterede, glider støttefundamentet ud i glemslens mørke. Der bliver støbt gulv ovenpå.
Der anvendes hverken skovl eller trillebør, når der støbes. Betonen leveres på transportbånd direkte ned i den udgravede rende, og et lasernivellingsapparat afgør fundamentets højde. Hverken skovl eller trillebør, – og heller ikke ”gammeldags” vaterpas og snore.
Når betonen er fyldt i renden, pudses overfladen af med et godt gammeldags pudsebræt.
Der vil løbende blive bragt billeder fra byggeriet på SallingWeb.dk
Find alle billedserierne via hovedartiklen: http://www.sallingweb.dk/Lokalomraader/visartikel.asp?id=1263