Forfatteren, underviseren, teologen og foredragsholderen Mads Lidegård kommer til Hem Præstegård onsdag den 9. november kl. 19.30.
Mads Lidegård vil fortælle om ”Da danerne blev kristne”
Arrangør: Dølby Menighedsråd
Foredraget tager udgangspunkt i bogen ” Da danerne blev kristne” skrevet af Mads Lidegård.
I skolen lærte vi, at munken Ansgar kom til Danmark år 826 i Vikingetiden, byggede en
kirke i Hedeby og begyndte at omvende hedningene. Ca. 140 år senere sørgede Kongen –
Harald Blåtand – for, at Danerne blev kristnede.
Danerne var altså hedninge, som bekendte sig til ase-troen med den nordiske mytologis guder, Odin, Thor og Freja m.fl. i centrum.
Spørgsmålet er, om det er hele sandheden.
Mads Lidegård sandsynliggør i bogen ”Da danerne blev kristne”, at Danmark – ja, hele Norden allerede var kristent, da Ansgar begyndte sit virke.
Blot var det ikke en katolsk kristendom og derfor beskrives de nordiske folk i de skriftlige kilder, som hedninge.
Mads Lidegård vil fortælle indgående – med udgangspunkt i folkesagn, sagaerne, runeindskrifter og almindelig “sund fornuft og følgeslutninger” – hvordan de nordiske folk er blevet påvirkede af andre kristne grupper i folkevandringstiden og op til vikingetiden.
Alle er velkomne