Fredag den 20. juni startede 14 seje ulve og 3 voksne på en 30 km lang vandretur.
Fredag eftermiddag blev vi afleveret ved Salling Hallen i Roslev, herfra gik vi ned til natur stien og her stod der 17,7 km til Skive banegård. Vejret var rigtig dejlig gå vejr ikke for varmt, men tørt. Natur stien er dejlig at gå på, da den er belagt med stenmel, og der opsat bomme op når der skal passeres en vej eller sti. Ved disse bomme lavede vi opsamling, på den måde kunne alle gå i deres eget tempo. Et hold forældre kom med aftensmaden. Fra Skivebanegården gik vi ud af Viborgvej og gik over den nye bro/sti til havnen og videre til Resen skovbørnehave hvor vi skulle sove. De sidste 3 km vær rigtig hårde og benene syede til da vi skulle gå i byen og passe på hinanden og trafikken. I børnehaven fik vi boller og kakao inden vi gik tik ro. Vi var godt trætte, men vi havde også 23,7 km i benene (ca. 4 km i timen). Lørdag skulle de sidste kilometer nedlægges så vi gik over Resen til golfbanen og så med stien mod Hem, og videre til Brøndum. På den ny anlagte sti fra Hem til Brøndum var der kun asfalt, meget hårdt at gå på, samtidig med at den var meget smal (der kunne næsten ikke overhales). Vi blev afhentet i Brøndum kl 12, og gensyn med forældrene var godt, da der sikkert var et fodbad i sigte. Alle fik en velfortjent vandreskjold efter de 32 km.
Tak for en god tur
Spøttrup Gruppe – Jonna Køjborg
Foto: Jonna Køjborg
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.