”Sallingbanen”, ”Nordsallingbanen” – eller ”Glyngørebanen”? De tre betegnelser for den samme bane er næppe et udtryk for, at ”kært barn har mange navne”, for direkte ”kær” kan man næppe påstå, at to stykker jern á knapt 30 km kan være. Men et vist skær af det, der betegnes som jernbaneromantik, kan næppe undgå at ramme jernbanen mellem Skive, Glyngøre og Nykøbing Mors. Takket være en meget langvarig trussel om Sallingsundbroens snarlige komme var det gennem mange år underforstået, at banen skulle lukkes – og at man derfor helst ikke skulle ofre én krone mere end højst nødvendigt på den løbende vedligeholdelse. Heri finder man den væsentligste forklaring på, at udviklingen efter 1930 i det store og hele gik forbi Glyngørebanen. Hvor andre sidebaner nåede at få moderniseret (og reduceret!) sporanlægget kort før de blev nedlagt, lod DSB i grove træk Glyngørebanen køre videre, afventende det uafvendelige: Nedlæggelsen! At broen så skulle lade vente på sig i omkring 40 år betød mindre. I Sallingbanens tilfælde er der imidlertid, i modsætning til mange andre nedlagte banestrækninger, næppe grund til at hævde, at jernbanetrafikken skulle have været bibeholdt, og der er ikke belæg for at påstå, at der har været svindlet med talmaterialet eller de rejsende bevidst er skubbet bort med en umulig køreplan. Banen tjente sin egn, mens egnen havde behov derfor. Banen skabte byerne i Salling og sikrede vækst og udvikling også for Nykøbing og hele Mors. Broens komme var det endelige dødsstød.

Den ovennævnte ”jernbaneromantik” og det helt specielle miljø ved færgestationen i Glyngøre har været motivation for at dykke ned i diverse arkiver og fravriste dem banens historie. Det er blevet til en beretning, der illustrerer hvorledes de statsdrevne sidebaner lige siden 1920’erne konstant har haft nedlæggelsesspøgelset hængende over sporet, uanset rationaliseringer og ganske kortvarige tilfælde af optimisme. Sidste persontog kørte i 1971 og inden årtiet var slut, var også godstrafikken forbi. Men selv om spor og ballast for længst er blevet erstattet af en gang- og cykelsti, eksisterer banen i teorien stadigvæk – man har nemlig aldrig truffet den egentlige beslutning om en nedlæggelse! Så uanset at der ikke har kørt tog i mere end 25 år, så er der stadig et jernbanejubilæum at markere i 2009, og det sker ved udgivelse af bogen ”Med toget til Glyngøre og Nykøbing M” på forlaget bane bøger.

Forfatter er Mogens Duus, der har brugt en stor del af fritiden gennem næsten fire år på at besøge egnens lokalhistoriske arkiver, museer og avislæsesale, landsarkivet m.m. for at finde dokumentationen og sammenstille det hele ved computeren. Ud over banen gennem Salling og stationen på Mors behandles også historien om jernbaneoverfarten mellem Glyngøre og Nykøbing samt om de fejlslagne baneplaner på Mors, hvor jernbanen forventedes ført igennem fra Nykøbing til Thisted og eventuelt videre helt til Hanstholm.

Forfatteren hører meget gerne fra folk på egnen, der ligger inde med gamle billeder eller beretninger, der har med jernbanen at gøre. Bogen ventes i handelen senest til november 2009.