I lørdags havde Rødding by inviteret alle til at komme til byen for at få mostet deres æbler, få præseneteret byens nye mosteriudstyr – og mange tog imod invitationen.
I spidsen for invitationen stod Spøttrup Kro og SparSalling – Rødding afdelingen. De havde sammen med projektet „Rødding – Æblets by i Salling“ arbejdet med at planlægge dagen igennem længere tid. Spøttrup Kro lagde husrum og gårdsplads til samt solgte gode ting til ganen baseret på æbler til uhyre lave priser.
SparSalling i Rødding havde indkøbt 500 kg æbler så, gæster, der ikke havde æbler med, også kunne deltage i løjerne og selv få most med hjem. Æbleprojektet i Rødding stillede mosteriudstyret op og betjente det. Gæsterne fik mulighed for at prøve at moste egne æbler på mindre maskiner under instruktion.
Ifølge en af planlæggerne – Bo Stampe – blev der mostet tæt ved 3 tons æbler. Omregnet i most blev det til ca. 2.000 liter most.
Dagen blev åbnet af tidligere borgmester Alex Lind, der som medlem af styregruppen for „Rødding – Æblets by i Salling“ bød velkommen. Herefter klippede Selveig Hermansen – datterdatter af frugtavleren, der opdagede æblesor-ten Bøghs Citron – den røde snor over, så det nye mosteriudstyr kom frem.
Imens var både TV og den skrivende presse mødt op. Folk fra nær og fjern kom slæbende med deres æbler fra dagens begyndelse. De kom i trailere, papkasser, gamle æblekasser og alskens anden emballage. Æblegruppen i Rødding var på forhånd bekymret for om der ville komme flere æbler end man kunne moste – men trods en masse snak og hygge på pladsen kunne maskineriet sagtens følge med – det holdt oven i købet stille i flere omgange.
På pladsen var der en del aktiviteter. Boi Jensen – podemesteren fra Holstebro og indehaver af planteskolen De-gamle-sorter var inviteret til at fortælle om æbler, uddele smagsprøver af mange forskellige æblesorter samt få en god snak om haver, frugttræer og ikke mindst æbler.
Lokale borgere, der laver honning, smedekusnst til haven samt glaskunst, fremviste produkter.
Endvidere var der smagsprøver på forskellige slags æblegelé.
Men først og fremmest derejede det sig om at få mostet æbler og få smagt på mosten. I løbet af dagen blev der mo-stet æbler af mange forskellige sorter – nogen ønskede at få dem mostet alene, så man kunne smage hvordan det ville smage – andre ønskede blot at få det blandet med andres most og dermed udnytte den vifte af smagsstoffer der ligger i at bruge forskellige sorter.
På den måde ændrede smagen sig af mosten i den store tank henover dagen afhængig af, hvilke sorter der på det givne tidspunkt blev mostet.
Dagen udviklede sig til nærmest en folkefest, og man kan kun gisne om antallet af deltagere – men 96 personer blev registreret med æbler der blev mostet. Mange have familier og andre pårørende med og mange kom blot forbi for at se, hvordan det nu gik for sig – antallet af besøgende har formodentlig været tæt ved 500. Nogen gæster var der nærmest hele dagen og dermed gik til hånde mens andre blot var på visit. Og alle fik smagt på mosten.
Alt i alt en super god dag for Rødding med mange gæster i byen. Dagen blev garneret med et enestående vejr og byens flotte flagalle var rejst.
Fra planlægningsgruppen: tak til gæsterne og ikke mindst alle de aktive omkring æbleprojektet der kom forbi og gav en hånd med eller brugte hele dagen der samt alle andre involverede, der var med til at skabe en dejlig dag.
Som en sidste kommentar planlægges endnu en dag – den 11. okt. kl. 10 – 16 på Traktørstedet ved Spøttrup Borg. Mere om dette senere.
På planlægningsgruppens vegne
Kristian Ahm Hansen
Foto: Foto: Bo Stampe
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.