Lørdag den 20. september afholdte Hvidbjerg Beboerforening arbejdsdag i Den Gl. Grusgrav.
En halv snes reagerede på annonceringen om arbejdsdag og mødte op til en skøn efterårsdag og fik olieret den nye toiletbygning, lagt fliser, opsat hegn og beskåret træer og buske langs stierne.
Formanden for beboerforeningen er yderst tilfreds med arbejdsindsatsen fra de fremmødte, og udtrykker glæde over, at Hvidbjergs Unge endnu engang bakker op om arrangementet og er med til at holde området pænt og ryddeligt. Trods en solbeskinnet dag med gode resultater, ærgrer det dog formanden, at ikke flere kunne få tid til at giver en hånd med.
Venlig hilsen Anders Rask
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.