i Indefodbold for Nykredit Viby
Med på holdet i Spjald var følgende (se holdbillede):
Lars Mikkelsen, Lasse Skov, Dennis Nielsen, Rasmus Pedersen. Siddende foran Peter Riis og Jesper Bach sammen med checken på 5.000 kr.
Oversidder til stævnet var Jacob Riis, Søren Mikkelsen og Thomas Dalgaard. Vi er 9 spillere der holder sammen, og dejligt det giver bonus her i julen efter vi har spillet sammen i flere år.
Nykredit Viby bestående af nuværende og tidligere Sallingsund FC spillere har været afsted til endnu et julestævne i indefodbold for senior spillere nemlig Spjald Cup. Holdet skulle prøve at følge op på julens 1 plads fra Øk open. Til Spjald Cup skulle 40 hold dyste om første præmien på 5.000 kr.
De lokale drenge under navnet Nykredit Viby spillede først 3 puljekampe. Første kamp endte 3-3 mod Brande, anden kamp 4-4 mod et Vejle hold bestående af Danmarksseriespillere og sidste kamp endte med en 5-1 sejr over et lokalt hold.
Disse resultater rakte til en 2 pladsen i puljen. Dermed manglede vi to knald eller fald kampe for at komme med i finalerunden sammen med 4 andre hold. Første knald eller fald kamp blev sikkert vundet over et ungt Hobro hold mens den afgørende kamp om at komme med i finalerunden blev noget mere spændende. Heldigvis endte det lokale Nykredit Viby hold med at vinde kampen med 5-3, og dermed var holdet klar til finalerunden sammen med Spjald 1 og 2, Lemvig og Ringkøbing.
Første kamp i finalerunden blev tabt 4-3 til Spjald 1, mens anden kamp blev vundet med 6-1 over Spjald 2. Herefter gjaldt det Lemvig. Lemvig udlignede med 20 sekunder tilbage til 5-5 og pressede så for at få det sidste mål. Heldigvis spillede Nykredit sig godt ud af presset og Peter Riis kunne score med 5 sekunder tilbage til en sikker 6-5 sejrJ. Dermed skulle den sidste kamp mod Ringkøbing afgøre om det lokale hold skulle have 1 pladsen på 5.000 kr. med hjem eller 3 pladsen på 1.000 kr. Taberen af kampen blev nummer 3 mens vinderen ville vinde stævnet. Det startede skidt og Nykredit kom bagefter 2-1. Herefter begyndte det dog at køre for det lokale hold og kampen endte med en 6.3 sejr, og dermed var 1 pladsen ud af 40 hold hjemme.
Et rigtig godt resultat af Nykredit Viby og dejligt vi kunne følge 1 pladsen til Øk Open op. Alle bidrog til sejren, så det var helt perfekt.
I den kommende weekend skal holdet spille Ølgod stævne, hvor 106 hold deltager samt JBU indeturnering.
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.