Ny turistchef med kendskab til Skiveegnen

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har pr. 1. marts ansat den 42 årige Alice Bank Danielsen som ny turistchef.
Alice Bank Danielsen er Cand.Negot. fra Odense Universitet samt HD i afsætning. Hun er bosat i Viborg, gift og har to teenagebørn.
Skiveegnens nye turistchef har arbejdet med turisme på Viborg-egnen i knap 9 år, først 4 år som destinationskoordinator ved Destination Viborg-egnen og efterfølgende, efter fusion med Viborg Turistbureau, 5 år som marketingchef ved Viborg Turistbureau.
Alice Bank Danielsen fortæller, at hun gennem årene i Viborg har haft fornøjelsen af et godt samarbejde med kollegerne i Skive omkring bl.a. markedsføring og analyseopgaver. Noget, den nye turistchef ser som en force, idet hun således på forhånd har kendskab til såvel medarbejderne på bureauet som Skiveegnen.
-Jeg har stor lyst til nye input og nye udfordringer og ser frem til at blive en del af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og til at arbejde med Skive-egnens turisme, der adskiller sig væsentligt fra det produkt, jeg har været vant til fra Viborg, siger Alice Bank Danielsen. Hvor Viborg-egnen er stærkt præget af den historiske bymidte, er Skive-egnen domineret af nærheden til vand, de mange havne, Fur, Spøttrup Borg og de mange herregårde, uddyber hun.
Men det er ikke kun turistmæssigt, Alice Bank Danielsen har kendskab til Skiveegnen. Inden ansættelsen ved Destination Viborg-egnen var hun i 3½ år ansat ved Håndværksrådet International i Viborg, hvor hun bl.a. havde til opgave at servicere Skive-egnens virksomheder i samarbejde med de daværende erhvervskontorer i Skive og Salling.
-Jeg har således gennem samtlige de 12 år, jeg har boet i Viborg, haft berøring med Skive-egnen og jeg ser frem til at udbygge dette kendskab. Og netop synergien mellem erhverv og turisme ser jeg som én af de mange spændende udfordringer ved jobbet, pointerer den nye turistchef. -Det er ikke mange steder i Danmark, hvor turistchefen har mulighed for et så tæt og inspirerende samarbejde mellem turisme, erhverv og handel, fastslår hun.
Alice Bank Danielsen glæder sig til at komme i gang med arbejdet pÃ¥ Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter – til at hilse pÃ¥ de nye samarbejdspartnere og til at lære egnens turisterhverv nærmere at kende.

Foto: Privat

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling pÃ¥ Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling pÃ¥ Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere