Baggrund:
Vestsalling UIF stod som arrangører af forestillingen Charles Tante i Spøttrup Hallen. Der er i forbindelse med Spøttrup Kulturhal nedsat en arbejdsgruppe som skal forestå forskellige kulturelle arrangementer i Spøttrup Kulturhal, når den står klar sidst på året. Det kan være foredrag,
koncerter, teaterforestillinger m.v. og der efterlyses flere til at gå ind i udvalget, så programmet kan blive så varieret som muligt.
Vestsalling UIF havde fået tilbuddet om at få Eventyrkistens forestilling : Charles Tante til Spøttrup og tøvede ikke med at takke ja til tilbuddet, hvilket også viste sig at være et godt valg, da de fremmødte havde en forrygende aften.
Flot fremmøde:
100 veloplagte publikummer var mødt op til en forrygende forestilling i Spøttrup Hallen, og det var folk fra hele den gamle Spøttrup Kommune, der havde taget turen til Spøttrup Hallen for at overvære amatørforeningens fremstilling af Charles Tante.
Der var ca. 20 børn blandt publikum, og også de var helt optaget at forestilling og levede sig med i forestillingen.
Det var ikke let at se, at det var en amatørforening, der fremførte forestillingen, det var en fantastisk flot forestilling samt utrolige flotte kulisser der dannede rammerne om Charles Tante.
Eventyrkisten:
Eventyrkisten har primært unge mellem 18-25 år med i deres aktørgruppe, og foreningen tæller 50 medlemmer,som nu igennem 6-8 år har lavet forestillinger, primært i Viborg. Charles Tante er blevet fremført i deres lokaler på Viborg Kaserne 6 gange, og derudover har de været i Hald Ege, Vestfjends Hallen og Spøttrup Hallen.
Den kulturelle fremtid:
Vestsalling UIF er glad for den store opbakning og overvejer om dette kan blive en tilbagevendende begivenhed i Spøttrup Kulturhal i årene
fremover sammen med mange andre gode tilbud.
Med venlig hilsen
Rita Primdahl
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.