Lem Motions- og Idrætsforening har over 2 lørdage været vært for indendørs fodboldstævne i Lem Kulturhus.
Lørdag d. 31. dystede de „store“ drenge fra 7-9 kl.. Vestsalling, Balling og 2 LMI hold deltog. Alle hold mødte hinanden 2 gange, inden Vestsalling efter finalekampene trak sig tilbage som samlet vinder foran Lem 1, Balling og Lem 2. Der var præmier til alle hold bestående af gavekort til bowling.
D. 7. februar var det så de lidt mindre børns tur. Af de mindste fra 0-1 kl. deltog LMI og Ejsing med et hold hver. Holdene mødtes 2 gange og Ejsing vandt samlet.
Ligeledes gik det for Ejsing i de øvrige rækker.
I aldersgruppen 2-4 kl. vandt Ejsing guld ved i A-finalen at besejre Vestsalling, mens LMI 1 vandt B-finalen mod LMI 2. Forinden havde alle holdene mødt hinanden 2 gange. Dagens mand i aldersgruppen blev Christian Andersen fra Vestsalling for 4 scorede mål i en kamp, og han fik en T-shirt.
I aldersgruppen 5-6 kl. deltog Ejsing med 2 hold. LMI med 2 hold samt Vestsalling og Resen med hvert et hold. Alle hold mødtes en gang inden Ejsing 1 tog guldet i A-finalen, hvor de mødte Ejsing 2. LMI 1 vandt B-finalen over Resen, og Vestsalling vandt C-finalen over LMI 2. Efter finalekampene var der medaljer til alle i henholdsvis guld og sølv. Fidus trøjen gik til Matthias Munkløv fra LMI 2 for et super mål.
Alt i alt et par vellykkede lørdage med børnefodb. i Lem
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.