Efter at der sidst på året trak mørke skyer op over Ramsing Købmandsbutik, er det nu en realitet at butikken kører videre med en ny købmand ved roret – nemlig Helle Rasmussen
Aftalen er kommet i stand efter en flot og ansvarlig indsats af Spar Salling, som lejer lokalerne ud til Helle Rasmussen på lempelige vilkår.
I initiativgruppen glæder vi os over, at det ser ud til at det lykkes at stå sammen i området og støtte op om Købmandsbutikken. Vi vil jo nødig se skodder for vinduerne i vores landsby.
Efter de forhåndstilkendegivelser vi har fået, ser det lovende ud, og vi ser frem til at få aftalerne helt på plads, og glæder os til fortsat at handle slutter Initiativgruppen som består af Vagn Kristensen, Anton Pedersen og Kristian Dalgaard, alle fra Ramsing.
Så det var en meget lettet købmand, som åbnede dørene til Kwik Spar i Ramsing torsdag i sidste uge.
Alt er kommet på plads. Det er en stor lettelse, at Ninna og jeg nu kan bruge hele vores energi på at drive forretningen til alles tilfredshed. Vi er utrolig glad for den store opbakning fra borgerne i Håsum og Ramsing og den tillid de har vist Ninna og mig. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at det nok skal lykkes, slutter Helle Rasmussen.
Den nye købmand bor i Kisum ved Skive, men har tidligere boet et års tid i Ramsing.
Fotograf: Jane B Mikkelsen
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.