Sognepræst Susan Aaen, Glyngøre, valgte sidste sommer at tage orlov og rejse til nord Norge for at være vikarpræst.
Det er ikke første gang Susan Aaen har fungeret som præst uden for Danmark.
Før hun fik børn var hun også sømandspræst i New York. Susan Aaen synes, at det er vigtigt at komme ud og få inspiration andre steder.
Idéen med at rejse til Norge kom gennem en kollega, der fortalte om den store mangel på præster i Norge. F.eks var der i det område Susan var, 12 stillinger, hvor kun 2 var besat af fastansatte. Så da hun søgte på vikarstillinger, fik hun 10 forskellige tilbud. Hun valgte at rejse til Fauske – en by der ligger hvor Norge er smallest, 1600 km fra Kristiansand.
To dage før skolernes sommerferie, pakkede Susan og de to døtre på 8 og 13, Fiestaen, og kørte nord på.
Måden præster arbejder på i Norge er meget forskellig fra, hvordan de gør i Danmark.
F.eks. har de 5 præster fra området et fælleskontor, de møder ind på hver dag. Et kontor de også deler med organister og gravere.
Det var ikke kun Susan der var deroppe som vikar. Der var også en præst fra Tyskland og en sømandspræst fra Dubai. Udover præster var der også en engelsk og en polsk organist. Så det var meget internationalt.
Det at mødes med andre inden for samme fag dagligt, synes Susan Aaen var dejligt. Jobbet som præst i Danmark kan godt være ensomt, så det, at man efter f.eks en begravelse mødes med andre og snakker om, hvordan det er gået, er sammen med inspirationen ting man kan bruge i Danmark, mener Susan Aaen.
Begravelserne foregår også på en anden måde end i Danmark. Familien er mere inddraget, og det er dem, der skriver og fortæller om den afdødes liv.
Blomsterne ligger ikke på jorden, men bliver sat på stativer med store bånd og sløjfer. Hilsnerne på båndende er nogen præsten skal læse op – allesammen og i rigtig rækkefølge. Det kan godt være en udfordring for en dansk præst – alle navne skal jo udtales korrekt. Bilerne i ligfølgekortegen er udstyret med et kors på en magnet. Til mindesamværet, der oftes holdes i forsamlingshuset, bliver der pyntet med de blomsterne fra kirken.
En af de største oplevelser Susan Aaen havde, var turene over fjeldet, hvor hun fik oplevelsen af, at være overladt til sig selv og på samme tid føle en stor tryghed.
Turen hjem til Danmark var den samme som derop, men Susan Aaen følte sig forandret indeni.
Det havde været en god oplevelse for familien, fordi de var så afhængige af hinanden. Men først og fremmest følte hun også hun havde udviklet sig som præst. Derfor går turen også denne sommer tilbage til Norge.
Jbm

Fotograf: Jane B Mikkelsen

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.