Læs mere om: Hannah Montana, Star Trek og En stemme for livet.
Torsdag d. 7. maj har Cinema3 Danmarkspremiere på Disney-filmen “Hannah Montana: The Movie” med dansk tale.
Miley Stewart er egentlig en helt almindelig teenager. Altså lige bortset fra at hun i al hemmelighed optræder som superstjernen Hanna Montana, hvis popularitet strækker sig over hele verden. I takt med at Hanna Montanas popularitet stiger, så fylder hun mere og mere i Mileys eget liv. Mileys far inviterer hende derfor på en tur til Tennessee, så hun kan lære, hvilke ting i livet der egentlig betyder noget.
Torsdag d. 7. maj kl. 23:59 har Cinema3 Midnats- og Verdenspremiere på science-fiction filmen “Star Trek” baseret på de legendariske TV-serier, som startede helt tilbage i 1960’erne (Midnatspremieren er natten mellem torsdag og fredag).
Med “Star Trek” begynder et nyt eventyr. Det er den utrolige historie om et ungt, uprøvet mandskab og deres første møde med det mest avancerede rumskib, der nogensinde er bygget: U.S.S. Enterprise.
Der venter de nye rekrutter en actionfyldt rejse, da de tager kampen op mod et ondt væsen, hvis hævnplaner truer hele menneskeheden. Galaksens skæbne ligger i hænderne på to bitre rivaler. Den ene, James Kirk (Chris Pine), er en småkriminel knægt fra Iowa. Den anden, Spock (Zachary Quinto), er opvokset i et logikbaseret samfund, som afviser alle former for følelser.
Iltert temperament tørner sammen med kølig fornuft, da Kirk og Spock må arbejde sammen for at få mandskabet sikkert igennem de ubeskrivelige farer, der venter på dem…
Torsdag d. 7. til onsdag d. 13. maj har Cinema3 Premiere på dokumentarfilmen “En stemme for livet” om en dirigent – Mads Bille og hans drengekor.
I gennem et par år har et filmhold fulgt ildsjælen Mads Bille, der er leder af Herning Kirkes Drengekor. Medlemmerne af koret starter, når de går i 3. klasse og kommer fra alle sociale lag. Mads Bille arbejder hårdt for at finde de rigtige talenter og give dem mulighed for at udvikle sig. Og talent har i følge Mads har ikke noget med social baggrund at gøre. Koret er Danmarks største leverandør af sangtalenter til konservatorier og Opera Akademiet.
Find mere information under diverse links nedenfor.
Hannah Montana: The Movie – Danmarkspremiere torsdag d. 7. maj
Med dansk tale..
Miley Stewart (Miley Cyrus) forsøger desperat at holde skole, venner og sin hemmelige identitet som Hannah Montana ud fra hinanden, men da Hannahs enorme popularitet truer med at overtage kontrollen med hendes liv – er hun stærkt fristet til at lade det ske.
Men dét er der altså delte meninger om, så hendes far, Robby (Billy Ray Cyrus), tager sin selvoptagne teenagerdatter med hjem til hjembyen Crowley Corners, Tennessee for en smule realitetstid. Men det bliver – ganske uventet – blot starten til en eventyrlig tid med skæg, ballade – og romantik – i en grad, som selv ikke Hannah Montana havde kunnet forestille sig…
Hjemmesider:
http://www.hannahmontanafilmen.dk/
http://disney.go.com/disneypictures/hannahmontanamovie/
http://www.bt.dk/section/hannahmontana
Filmtrailer/forfilm:
http://dk.filmtrailer.com/cinema/1737/Hannah+Montana+The+Movie+.html
http://www.apple.com/trailers/disney/hannahmontanathemovie/
Star Trek – Verdenspremiere torsdag d. 7. maj kl. 23:59
Med Chris Pine, Jennifer Morrison, Zachary Quinto, Simon Pegg, Eric Bana.
En rebel fra Iowa, der forsøger at kæmpe sig ud af sin fars skygge, og en mand af blandet blod, der forsøger at finde sin egen identitet. Og en hævngerrig romulansk kaptajn, der har sat sig for at ændre historiens gang og udslette både Jorden og planeten Vulcan. Det er ingredienserne i denne fantastiske genfortælling af det legendariske Star Trek-univers, der starter helt forfra med historien om den unge James T. Kirk og den unge Spock, der mødes på Stjerneflåde-akademiet som fjender – eller i hvert fald som diametrale modsætninger – men som på grund af truslen fra Kaptajn Nero bliver nødt til at arbejde sammen og opdage, at de bringer det bedste frem i hinanden.
En nødsituation tvinger Stjerneflåden til at sende deres nyeste rumskib, U.S.S. Enterprise, til hjælp for Vulcan bemandet hovedsagelig med kadetter fra akademiet. Da alting synes at gå galt, er der ikke tid til at følge bogen, og det er op til de unge officerer – Uhura, Solo, Chekov, lægen McCoy og maskinmesteren Scotty – at følge Kirk og Spock i en række improvisationer, der fører dem til udkanten af det kendte univers og tilbage igen, for at afværge den dødbringende trussel mod Enterprise og mod Jorden.
J.J. Abrams står ved roret på denne nye ”Star Trek”, som præsenterer en helt ny besætning på Enterprise: Chris Pine, Zachary Quinto, Karl Urban, John Cho, Zoë Saldana, Simon Pegg og Anton Yelchin. Som den frygtindgydende Kaptajn Nero ses Eric Bana.
Hjemmesider:
http://www.startrekfilmen.dk/
http://www.startrekmovie.com/
Filmtrailer/forfilm:
http://dk.filmtrailer.com/cinema/953/Star+Trek.html
http://www.dr.dk/DR2/premiere/trailers/web/startrek.htm
http://www.apple.com/trailers/paramount/startrek/
En stemme for livet – Premiere torsdag d. 7. til onsdag d. 13. maj
Med Mads Bille og drengene i Herning Kirkes Drengekor.
Filmen handler om en mand og hans projekt med at få drenge fra forskellige sociale kår til at synge som engle. Mads Bille karakteriseres som sangens Ulrik Wilbek. En ildsjæl der giver unge mennesker en stemme for livet.
– Koret synger som engle, og alle jeg har vist filmen til bliver berørt af drengenes sang og deres historie, siger instruktøren Anne Holst Moulvad, der har arbejdet med filmen i et par år, sideløbende med sit arbejde på TV/MIDT-VEST.
Hjemmesider:
http://www.enstemmeforlivet.dk/Default.aspx
http://www.enstemmeforlivet.dk/Extra.aspx