Gardere markerer et stærkt venskab ved
Skive Gardens 45 års Jubilæum.
Fra Frederiksberg mod Ålborg sender landets mange garderkorps en stafet gennem landet. Skive Garden hjælper stafetten på vej – og fejrer samtidig 45 års Jubilæum.
Depeche er navnet på den stav der gives videre ved en stafet, de Danske Bygarders depeche er selvfølgelig en tambourstav. Staven blev sendt af sted i sommeren 2007, da der blev afholdt DM for Bygarder på Frederiksberg. Siden har depechen, som efterhånden er kendt af de fleste danske gardere, vandret fra garderkorps til garderkorps – og nu er det snart Skive´s tur.
Skjern Garden hentede for nylig stafetten ved et arrangement hos Århus Garden (tidl. Århus Pigegarde). Nu er det tid til at give stafetten videre, og derfor kommer Skjern Garden på besøg ved et arrangement i Skive den 23. maj 2009. Dette arrangement markerer samtidig Skive Gardens 45 års jubilæum (som helt nøjagtig er den 21. maj).
Lyden af fred og venskab
Den store stafet er sat i gang af Landsgardeforeningen – Sammenslutningen af Danske Bygarder for at markere de stærke venskabsbånd, der eksisterer mellem landets 70 garderkorps. Samtidig er stafetten også med til at markere gardernes projekt ”The Sound of Peace”, der handler om at bruge musikken til at gøre en forskel. Gardere landet over har blandt andet arbejdet med integration, internationale netværk og støttekoncerter, der alt sammen er gode beviser på at musikken faktisk er med til at gøre en forskel.
Nedtælling til DM2009 for Bygarder i Ålborg i juli
Stafetten, som Skive Garden videregiver til Herning Garden den 28. maj, vandvidere gennem landet mod Ålborg. Måletfor stafetten er DM for bygarder i Gigantium i Ålborg hvor landets mange garderkorps i dagene 2. til 5. juli samles, med mere en 2000 deltagende børn og unge der dyster i en række garder-decipliner. Skive Garden deltager naturligvis.
“”Vi håber at rigtig mange vil møde op tilarrangementet den 23. maj og se når vi modtager stafetten og fejrer Skive gardens 45 års jubilæum” fortæller Anne Grethe Andersen formand for Skive Garden.
Programmet for den 23 maj i Skive:
Kl. 11:00: Mødested : P-pladsen ved biblioteket, Østergade
Kl. 11:15: Skive Garden marcherer
Kl. 11:20: Skjern Garden marcherer rute:
Østergade, TorvegadeNordbanevej, Nørregade, Frederiksgade, Asylgad
Vestergade, Adelgade
Kl 11:45: Koncert på Rådhustorvet:
– Skjern Garden spiller et fødselsdagsnummer
– Skive Garden spiller 3 koncertnumre (ca. 10 min)
– Tamburstaven overdrageskjern
– Skjern Garden spiller 3 koncertnumre (ca. 10 min)
– Evt. et fællesnummer (f.eks. Københavnermarch)
Kl. 12:15: Reception for garderne med sandwich, kage og sodavand
Kl. 12.45: Slut