– pulje 5 vandt klubmesterskabet i Balling Billard Klub
Sæsonen igennem dystes der internt om at blive årets klubmester. Det er et samarbejde med Sparekassen Balling, der går ud på at få flest point i forhold til antal spillede kampe.
Klubmesterskabet blev i år vundet af Jyllandsserie Hold 1, pulje 5, som består af Henry Svane, Karl Jeppesen, Poul Erik Simonsen og Finn Dahl.
Holdet opnåede i alt 91% point, hvilket må siges at være særdeles flot. Ingen tabte kampe, 2 uafgjorte og 10 vundne.
Ved den nyligt afholdte generalforsamling overrakte sparkassedirektør Ole Christoffersen diplom og erkendtlighed fra Sparekassen Balling med ønsket om god vind fremover.
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.