– en ny og nem måde at hente undervisningsmateriale og læsestof på
Som navnet på hjemmesiden fortæller er det netop noveller det drejer sig om. Anne Zenon og Vivian Lee Chrom står bag forlaget og regner med at kunne præsentere et bredt udsnit af noveller af både kendte og mindre kendte forfattere.
Når de findes på nettet, betyder det, at man kan læse novellerne alle steder og tage dem med på rejse om man vil. Redaktionen består af 5 personer, der læser alle tilsendte noveller, og vurderer hvad der skal udgives på hjemmesiden.
– Oda Lauritsen fra Spøttrup er en af de 10 udvalgte og hendes novelle „I morgen er vi døde“ blev fundet interessant på grund af sin spøjse, unikke og underfundige facon, fortæller Anne Zenon.
Da det er ret billigt at publicere på nettet, kan man købe en novelle for 25 kroner på Novelleforlaget.dk. Inden køb kan man lytte til et lydklip eller læse et udsnit af den novelle, man er interesseret i. Man kan også samle flere og lave sin egen antologi og få den trykt som bog. Nogle af novellerne er indtalt som lydfil.
På Hjemmesiden kan man endvidere lytte til små lydklip af novellerne.
Forfatterne får et engangsbeløb og herefter et nærmere aftalt beløb pr. solgt novelle.
Samtidig er det en mulighed for at få en større læserskare.
kj
Oda Lauritsen, Rødding, er med novellen „I morgen er vi døde“, med på forlagets hjemmeside. Novellen er en af 10 udvalgte noveller ud af 200 indsendte, der er med.
Novellen var en fra „skuffen“, og Oda Lauritsen kan da godt forestille sig at indsende flere – også nye af slagsen.
Oda Lauritsen har tidligere skrevet børnebogen „En helt almindelig dag sammen med en 4.-5. klasse på Rødding Skole og en ungdomsbog sammen med en arbejdsløshedsgruppe i Fjends.
Første udgivelse var børnebogen „Havet, himlen og stilheden“ i 1983, og siden er det blevet til flere børne- og voksenbøger, og Oda Lauuritsen vandt med „Dybe spor“ konkurrencen om at skrive en læse-let-bog for voksne.
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.