Tidligere banearbejder Christian Ørtoft, der mange år boede Brårupgade 38 i Skive, gik på pension omkring den tid, hvor jeg blev født tilbage i 50’erne, og blev over 100 år, før han faldt væk.

Han fortalte engang, at han var en af de 50.000 værnepligtige, der blev genindkaldt ved krigsudbruddet i 1914 uden at ane, om det betød, at han skulle i krig eller ikke. Fra ham har jeg en historie en togtur til Viborg, der bød på en nervøs frygt. Krig blev det dog ikke til, men livet blev på mange måder præget af krigen.

Et af de første problemer var de mange familier, hvis forsørger var indkaldt til sikringsstyrken. I perioden fra august 1914 til april 1915 måtte Skive Byråd bevilge 9.000 kr. til de “efterladte”.

“Den militære Indkvartering i Skive

Byfogedkontoret beder os meddele følgende: Indkvarteringen af 10. Bataljon her i denne uge er beordret uden Bespisning. Bataillionen ønsker imidlertid meget, at Kvarterværterne frivilligt vil overtage den fulde Forplejning af de indkvar­terede, hvorfor der da vil blive ydet et Vederlag af 1 Kr. pr. Dag. Indkvarteringsordren (og de udstedte Kvarterbilletter) lyder paa 27 – 28. Januar; dette vil sige, at Bataillionen kommer den 27. – hvornaar paa Dagen vides endnu ikke – og rejser den 29. om Morgenen. “

(Skive Socialdemokrat den 21. januar 1917)

I lighed med andre byer nedsattes der som supplement til den offentlige indsats en damekomite, der skulle hjælpe de trængende soldater ved at indsamle undertøj, sokker, fodtøj etc. eller pengebidrag til anskaffelse af samme ting. Komiteen i Skive havde fru herredsfoged Ramsgaard som formand og indsamlede i august 1914 220 skjorter og 110 par sokkeskafter, som de sendte ned til soldaterne på kasernen i Viborg.

Læs mere: http://www.etext.dk/i-toget-til-viborg-uden-at-vide-om-han-skulle-i-krig-2/