Kulturcenter Skive og Cinema3 var fredag aften vært ved gallapremiere på JULEFROKOSTEN. ”Stjernerne” ankom på den røde løber og Tuborg’s julepiger var, i anledningen af frigivelsen på julebryggen, klar til at tage imod sammen med de mange andre gæster.
Før filmen i CinemaXL – koncertsalen – bød producer Ronnie Fridthjof velkommen og efter filmen var der roser til hele holdet ført an af instruktør Rasmus Heide. Festen fortsatte efterfølgende med deltagelse af blandt andre Martin Brygmann, Søren Malling og Thure Lindhardt. Førstnævnte gav senere på aftenen minikoncert med 3 numre, 2 af dem sammen med Julie Berthelsen.