27 hold havde tilmeldt sig – 8 hold i A-rækken og 19 hold i B-rækken.
Holdene var vidt forskellige og fra alle egne af Skive Kommune – plus enkelte hold fra omegnskommunerne.
Vi startede lørdag kr. 9.00 med udsigt til afvikling af ikke mindre end 100 kampe – det største antal nogensinde i stævnets 25-årige historie.
Alt klappede perfekt – alle hold var „næsten“ klar til alle kampe, så tidsplanen kunne overholdes.
Dommerbordet konstaterede kun 2 mindre uheld turneringen igennem. Et barn på tilskuerrækkerne blev desværre ramt af en bold, men hurtig ingriben fra turneringsledelsen med en slikpose forhindrede de store smerter. Få minutter senere måtte turneringslederen desværre se sine briller blive omdannet til en „Robert Jacobsen-figur“, da en resolut bold ramte ham lige i smasken.
Efter afviling af de første 98 kampe, var der alene finalerne tilbage.
I B-rækken mødtes „Egebjerg Mskinstation“ og „Dannis Hold“, og efter normal spilletid måtte vi ud i „Golden Goal“, og kampen endte med en sejr til „Egebjerg Maskinstation“ med 2-1. – Tillykke til dem, men samtidig en stor tak til de øvrige hold i B-rææken, som alle gjorde en stor indsats.
Som stævnets sidste kam afvikledes finalen i A-rækken. Her mødtes „Expert, Skive“ og „CSKA“. Vinder med 6-1 blev CSKA.
Også et stort tillykke til CSKA, og samtidg en stor tak til de øvrige hold i A-rækken, for at være med til at gøre stævnet til et god dag.
BVUIF ønsker også at sige tak for det store fremmøde af „ikke-spillende“ tilskuere og ikke mindst til stævnets sponsorer, nemlig:
Slagtermesterinden, Balling – Balling Hallens Cafeteria – Valmuen, Balling – Sparekassen Balling – Klippecentret, Balling og Expert, Skive.
Tak til alle for en god lang men ikke mindst en positiv dag i Balling Hallen. – Håber vi ses næste år igen.
BVUIF, Jens Leth
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.