Løb, hop og masser af spring. Der var gymnastik til langt ud på natten, da gymnastikudvalget i Oddense Otting Ungdoms- og Gymnastikforening (OOUGF) i fredags inviterede foreningens gymnaster til natgymnastik.
48 børn (6-12 år) havde en forrygende aften, der blandt meget andet også bød på natløb rundt i Oddense.
De sidste gik i seng lørdag morgen klokken 04.00. Alle var igen friske, da Fru Jensen klokken otte serverede morgenmad i hallens cafeteria.
Derefter var de utrættelige børn klar til endnu et par timer med løb, hop og spring. Det var foreningens gymnastiktrænere, der stod for opvarmning, rytme- og springgymnastik.
Foto: Hanne Poulsen
Tekst: Mette Goul Jensen
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.