Så kan man igen købe tøj i Hem og det blev festliggjort i Hem fredag i sidste uge. Flagallé gennem hele byen og rød løber foran butikken bød velkommen til Nicoline Fruergaard, indehaver af „Nicolines“
For Nicoline er det en livsdrøm som nu går i opfyldelse.
Da vi hilste på i butikken i fredags fortalte Nicoline at hun var meget glad for den store interesse der allerede var blevet udvist overfor den nye butik.
Som noget nyt vil jeg hver uge have et „Ugens tilbud“ på gaden, således at der altid er noget at køre til Hem efter, siger Nicoline Fruergaard, der håber at se såvel Butik 19’s trofaste kunder som potentielle nye kunder.
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.