Tidligere TV-journalist Per Hansen, TV Midt/vest, besøgte onsdag den 27. oktober Rødding Forsamlingshus.
Det var en spændende aften, hvor Per Hansen fortalte og viste filmklip om gode gamle positive originaler.
Mange af disse personer har Per Hansen mødt gennem sit arbejde på TV Midt/vest.
Der blev bl.a. fortalt om Manden der i mere end 25 år boede alene i en høstak, om 85-årige „Bulder“ der var medlem af en motorcykelklub med rygmærke, og som bandede med store bogstaver, og om Marie i Vedersø, en meget troende kvinde der kunne sætte ord på livsglæden.
En aften i særklasse der var arrangeret af Rødding Borgerforening.
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.