Lørdag eftermiddag kl. 16 ankom julemanden til Thise Torv. Han havde i år skiftet rensdyrene ud med en flot rød Porsche – en cylindret. Det gik så stærkt, at der blev fartstriber på billedet. Efter Julemanden havde tændt træet, blev der delt flødekarameller ud og samlet ønskesedler ind.
Herefter var der endnu et par ”tændinger”, for uden det snart traditionsrige nisselandskab blev byens nye juleudsmykning – svævende snefnug – tændt. Søren Vester fortalte om, hvordan juleudsmykningen var blevet til ved hjælp af lokale folk med forskellige færdigheder og bekendtskaber.
De godt 100 fremmødte sluttede eftermiddagen af med æbleskiver og gløgg i ”Mogens og Anne Maries garage”