Om lidt skal julen fejres, og alle får gaver juleaften. Mange har i de seneste år fået store velfærdsgaver, men psykiatrien har været overset, mener Andreas Steenberg, Radikale Venstres regionsrådsmedlem og folketingskandidat i Skive og Silkeborg. Derfor er han på gaden tirsdag med 3-4 julemænd, der deler gaver ud (slik) sammen med budskabet om, at man skal huske på dem, der ikke får så mange gaver.
’Vi har årelange ventetider i psykiatrien, og vi er alt for dårlige til at forebygge og hjælpe folk med at leve med sygdommen. De her mennesker skal sikres bedre vilkår, ‘ siger Andreas Steenberg.
’I de seneste år er der lavet tre kræftpakker. Nu er det på tide at der kommer en psykiatripakke, der for alvor får løftet det her område, ‘ siger Andreas Steenberg.
Kampagnen foregår tirsdag kl. 14-17 i Skive gågade.