R: psykiatrien skånes i spareplan

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Region Midtjyllands spareforslag for 455 mio. kr. vækker stor debat i øjeblikket. Det skyldes, at forslagene indeholder en række af lukninger af afdelinger og sygehuse. Derfor vil mange patienter få længere til behandling, hvis forslagene gennemføres. Besparelserne for 15 mio. kr. i psykiatrien har dog ikke tiltrukket stor fokus. Det skyldes formentlig, at besparelserne ikke går ud over sengekapaciteten. Radikale Venstres regionsrådsmedlem og folketingskandidat i Midt- og Vestjylland, Andreas Steenberg, påpeger, at Region Midtjylland over de seneste år har lukket 40 % af sengene i psykiatrien og har en af de længste ventetider i børne- og ungepsykiatrien i Danmark. Derfor glæder han sig over de milde spareforslag på det område.

’Det er meget forståeligt, at mange er kede af at få længere til sygehusbehandling. Men i psykiatrien har vi store udfordringer med overhovedet at give behandling til en gruppe patienter, som er nogle af de allersvageste. Derfor er det glædeligt, at psykiatrien bliver skånet i oplæget til spareplan, ‘ siger Andreas Steenberg og fortsætter:

’De store partier lovede i valgkampen at de ville investere i psykiatrien. Derfor håber jeg at et bredt forlig vil holde fast i at skåne psykiatrien, når vi skal forhandle på mandag, ’ siger Andreas Steenberg.

En opgørelse i efteråret viste at der i Region Midtjylland var 28 børn der havde ventet over et år på at komme i behandling.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Søndagsrundvisning med kunstner Peter Callesen
Søndagsrundvisning med kunstner Peter Callesen
Hvad gør man, når man elsker musik – men ikke kan gå til koncert?
Hvad gør man, når man elsker musik – men ikke kan gå til...
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller om kunsten bag ”Blot til pynt”
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller...
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Pro live wrestling på Salling!
Pro live wrestling på Salling!
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”