I forbindelse med Team Spøttrups hjemmestævne i håndbold spillede U14 Drenge A mod Hem-Hindborg-Dølby IF – Team Spøttrup vandt 22-20.
Team Spøttrups Serie 1 Damer spillede mod Aars HK 4 – Team Spøttrup vandt kampen 22-14.
I forbindelse med weekendens hjemmestævne, for de fleste håndboldhold, i Team Spøttrup, var spillernes bedsteforældre inviteret til at følge børnebørnene på tæt hold
Lige fra de første kampe blev fløjtet i gang var bedsteforældrene mødt talstærkt op for at heppe på de dygtige ungdomsspillere. Måske der blev kæmpet ekstra hårdt om boldene denne weekend, da alle holdene leverede toppræstationer.
Der var også lidt VM drys over arrangementet, da spillerne løb på banen til musik og blev præsenteret enkeltvis. Derudover var der speakere til kampene. Tak til de frivillige, der greb mikrofonen og kommenterede børnenes præstationer på behørig vis.
Forældrene havde velvilligt bagt kage og Balling Hallens halinspektør sørgede for gratis kaffe til det efterfølgende “Spøttrupske Kaffebord.”
Tak for opbakningen til alle der deltog
På Team Spøttrup Hånboldudvalgs vegne
Tove Ø. Kristensen og Anette S. Sørensen
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.