Pranee Pane, indehaver af Wellness & Massage i Rødding tager imod mig med begge hænder smurt ind i olie. Jeg forstyrrer selvfølgelig lige midt i en gang massage, men vi finder ud af det alligevel. Det er så heldig, at det er Lone Boe Nielsen fra Decoline der ligger på briksen, og hun har da ikke det mindste imod at dele oplevelsen med mig.
Nu har massagen jo været i gang i en halv times tid, så Lone har fået sin ungpigekulør og sukker, „Du skal bare prøve det her – det er velvære“ Lone har som så mange andre, myoser i skulder og nakke og derudover en arm som er blevet slidt ved det hyppige arbejde med pensel og lærred.
Pranee er født i Thailand, men har har boet i Danmark de sidste 8 år. Fra 2006 til 2009 arbejdede hun som massør i Holstebro.
Uddannelsen har Pranee taget i Thailand, hvor moderen er jordemor og massør. Min mor har lært mig at massere, fortæller Pranee. Fordi moren nu er jordemor, var det naturligt også at massere gravide – med velvære for øje men også mod væske i kroppen, som en del gravide jo døjer med.
Jeg har masseret i 25 år – selvfølgelig også inden for den hårde Thai-massage, men i Rødding er det den blide form, der bliver praktiseret. Massage som kan afhjælpe smerter i muskler
Fodmassage/zoneterapi hører også med i behandlingen som omfatter hele kroppen og medvirker til at affaldsstoffer udskilles.
Hvad angår børn er det også en mulighed. Spædbørn i forbindelse med kolik eller søvnproblemer. De lidt større børn kan også have smerter på grund af muskelspændinger, som kan afhjælpes.
Pranee opfordrer folk til at ringe for at få en samtale om de problemer de måtte ha’. Jeg kan så tilrettelægge den helt rigtige behandling. De kan også bare komme forbi til en snak.
Udover de forskellige former for massage, er der også mulighed for at få en ansigtsbehandling, hårklip og eller Manicure.
Pranee, der bor i Lem sammen med sin kæreste, Michael, glæder sig meget til at tage imod kunderne.
– så ring endelig på
tlf. 22 90 65 91, hvis der er noget der gør ondt, slutter Pranee.
kmj
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.