Af Hanne Berg

I efteråret 2010 modtog vi en ansøgning fra handikapafdelingen i Morsø Rideklub. De havde mistet 2 handikapheste pga. alder og sygdom, og skulle ud og finde deres afløsere. Derudover havde de i lang tid været på udkig efter en bagrytterhest til voksne – altså en hest, som var i stand til at bære to voksne. Desværre findes der ikke mange af slagsen, og finder man én, er den bestemt ikke billig. Vi forhørte os lidt mere om sagen og besluttede så at donere penge til formålet.

Det lykkedes for rideklubben at finde en egnet bagrytterhest, og som tak blev jeg – som repræsentant for vores lionsklub – inviteret til at komme på besøg og se hesten, Lukas i funktion. Det blev en stor oplevelse.

Mit besøg startede med, at jeg over en kop kaffe blev orienteret om handikapridning og ridefysioterapi, som har eksisteret i 10 år på stedet. Hver uge kommer der 28 handikappede fordelt på 8 hold. De betaler enten selv eller rider på LOF-hold, som tilbyder ridning under lov om kompenserende specialundervisning. Mht. ridefysioterapien kommer der 50 patienter fra Mors og Salling og rider på hold med op til 5 ryttere. Behandlingen er ordineret af lægen – og for eet år ad gangen. Handikappene er f.eks. pga. medfødte eller arvelige sygdomme, mén efter hjerneblødning, ulykker, sclerose, parkinson eller lignende.
Rideklubben har kontrakt med en ridefysioterapeut, to handikap-rideinstruktører og derudover ansat en stor flok hestekyndige til at klargøre og trække med hestene.
Mens jeg hører om ordningen, begynder rytterne at ankomme – enten i taxa eller på el-scooter. Man hilser på, snakken går og stemningen er god. Lidt efter findes ridehjelmene frem. Alle ryttere hjælpes op på hestene, én ad gangen. Nogle kan sidde selv, andre har brug for en hjælper, som støtter/guider dem fra jorden, mens andre har brug for en ”bagrytter” til at hjælpe med at holde balancen under ridningen og sikre dem, den optimale placering. Hver hest trækkes af en hjælper, og ridefysioterapeuten står for træningen. Timen starter med opvarmning af hestene i ridehallen og med gymnastikøvelser på hesteryg for rytterne – at skulle holde balancen er en god træning, og dertil kommer, at hestens bevægelser og varmen fra hesten er meget gavnlig for rytterens muskulatur. Det, at underlaget (hesten) hele tiden bevæger sig under én, stiller store krav til at opretholde den optimale placering. Det giver mange input til hjernen, som igen skal aktivere de rette muskler på det rette tidspunkt.
Efter 5-10 minutter lyder det fra en rytter: Skal vi ikke snart ud? Det er nemlig så heldigt, at rideskolen ligger i det naturskønne område, Legind Bjerge. Når vejret tillader det – og det gjorde det heldigvis denne dag – foregår en stor del af ridningen derfor i skoven. Jeg gik med på turen, og det var så skønt at høre rytterne snakke begejstret om det fantastiske i at ride rundt og opleve årstidernes skiften, skovens farver og dufte, dyreliv og fuglesang, fuldstændig samme gode oplevelser, som raske ryttere også får i skoven.
Vel tilbage hjælpes rytterne af – én ad gangen, og så er der igen hyggesnak og en enkelt kop kaffe. Jo, det er helt tydeligt, at ridefysioterapi er godt for både sjæl og legeme – og ikke mindst på grund af de ildsjæle, som driver det.

Jeg kunne glad vende tilbage til min klub og melde, at de penge var godt givet ud.