Lige nu, onsdag den 15. juni er der generalstrejke i hele Grækenland og dermed følgelig også på Kreta. De offentlige ansatte strejker på grund af nedskæringer i lønningerne, og det er vel egentlig rimeligt nok, med det lønniveau, der er hernede. Jeg tror ikke der er mange danskere, der overhovedet gad at bevæge sig ud af sengen om morgenen, hvis vi havde samme lønniveau i Danmark. Man kan så tro, at leveomkostningerne er tilsvarende lavere, men den holder ikke helt stik, for som i andre EU lande, har indførelsen af Euroen medført en del prisstigninger. Landets samlede økonomiske situation er som bekendt ikke ligefrem noget at prale af, men der er jo heller ikke mange eksportmuligheder, så de store indtægtskilder begrænser sig til olivenolie, lidt vin og appelsiner og så selvfølgelig turismen. Alene fra Danmark kommer lidt over 80.000 mennesker hvert år til Kreta, og en meget stor andel af dem er gengangere. Men økonomi til trods, rygter om en nært forestående græsk bankerot, Euroens indvirken på prisniveauet osv., turisternes tilbageholdenhed, er der stadig den samme ukuelige viljestyrke, blandt de mange kretensere jeg omgås. Hver eftermiddag forsamles folk og laver en stille protest, ved blot at sætte sig på torve og pladser, uden det dog har nogen synderlig betydning. Forleden var der også en mindre demonstration i Chania, hvor kommunistpartiet, som stadig har en lille vælgerskare hernede, havde taget opstilling, med bannere og fane Og en stadig ordstrøm fra fortaleren gennem den medbragte megafon, protesterede mod de økonomiske forhold i Grækenland. Det var en fuldt lovlig demonstration overvåget af et par motorcykelbetjente, der imidlertid nok mest var der for at dirigere bussen udenom, men nogen effekt havde demonstrationen ikke, og som kretenserne siger, går livet jo nok videre alligevel, og gør det ikke det, kan det jo også være lige meget. Mange af de fremmødte demonstranter var mere interesseret i at se hvilke lokale musikere, der skulle spille ved en efterfølgende fest, og det håndskrevne reklamebanner der informerede om det, tiltrak sig større opmærksomhed. Selvfølgelig er den almindelige kretenser irriteret over landets situation, men så er det heller ikke værre. Jeg havde en nu afdød bekendt i Salling, som ved hvert måltid ganske rigtigt sagde, at det man skulle leve af, var maden – ikke pengene, og det passer også meget godt her på Kreta. Det vigtigste er at få mad i munden, ikke penge på kontoen, for er der en fest i farvandet, har den større og vigtigere betydning. Det er vist meget kendetegnende for kretenserne og deres indstilling til livet. En god bekende, Michalis Kerdela, fik i sidste uge taget et billede af en gammel kone på vejen mellem Rethymnon og Spili, der meget tydeligt viser en af de store kontraster i samfundet, der er hernede. Umiddelbart skulle man tro at billedet var taget for et halvt hundrede år, eller mere siden, men det er ikke tilfældet. Den gamle kone lader ikke til at være synderlig berørt at landets dårlige økonomi. Hun var ifølge Michalis både glad og tilfreds, og var bare på vej med sit æsel og nogle tomme plasticdunke, som skulle fyldes op – formentlig med noget vin eller Raki. Ganske ligesom hun givetvis har gjort det i adskillige årtier. Man kan så undre sig over, at dette syn stadig i kan forekomme i 2011, men man kan også stille sig selv spørgsmålet – om det er det gode liv? – stressfyldt er det i hvert fald ikke. Det er ikke lige til at svare på, men sikkert er det, at hun i hvert fald ikke bekymrer sig om landets økonomi, og de to fiskere jeg mødte på min vej, virkede også til at være mere interesseret i, om de fik noget på krogen, end demonstrationen, landets økonomi og alt muligt andet for den sags skyld.