Donation på 100.000 kr. til Det Jyske Ensemble

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Det så sort ud for Det Jyske Ensemble sidste år, da Statens Kunstråd besluttede ikke længere at støtte ensemblet. Områdets kommuner reagerede imidlertid hurtigt for at forhindre en nedlæggelse – og nu har Egefonden også besluttet at støtte ensemblet. Egefonden – Vibeke og Mads Eg Damgaards fond – har besluttet at donere 50.000 kr. både i år og næste år.

”Egefondens beslutning om at støtte os er et kærkomment skulderklap, som vi er utroligt taknemmelige for, og vi håber, at deres flotte initiativ vil kunne inspirere andre til også at støtte os”, siger Erik Kamp Hansen. ”Vi vil i løbet af efteråret rette henvendelse til en række virksomheder og fonde, som vi håber ligeledes vil støtte os.”

Ensemblet satser desuden på at komme i dialog med det nytiltrådte Kunstråd i løbet af efteråret for at diskutere ensemblets rolle for områdets musikliv. ”Musikundervisningen i Danmark er så truet, at det slet ikke er tiden til at nedlægge basisensembler”, konstaterer ensemblechef Erik Kamp Hansen. ”Tværtimod er der mere behov for ensembler som vores end nogensinde før, og det rigtige ville derfor have været at oprette 2-3 ensembler mere, end der var tidligere.”

Det Jyske Ensemble kan i hvert fald konstatere, at der ikke mangler publikum til deres koncerter – hverken børn eller voksne. Ensemblet har i år allerede spillet for flere end publikummer 5.000 i det gamle Viborg Amt.

Overrækkelsen af donationen finder sted i foyer’en på Skive Theater onsdag den 31. august 2011 kl. 15.30

Baggrund
Det Jyske Ensemble blev af det afgåede Statens Kunstråd ”nedlagt” som basisensemble ved årsskiftet 2010/11. Viborg, Skive og Morsø Kommuner satte imidlertid deres tilskud til ensemblet op, således at en lukning i første omgang kunne undgås. Konsekvensen af Kunstrådets beslutning har dog været, at ensemblet fra i år har været nødt til at reducere såvel antallet af musikere som de tilbageværendes musikeres arbejdstid. I dag rummer Det Jyske Ensemble 5 musikere, der alle er ansat på 2/3-tid.
Egefonden støtter i forvejen en lang række almennyttige eller almengørende interesser inden for uddannelse, videnskab, sygdomsbekæmpelse, kunst og kultur. Og nu altså også Det Jyske Ensemble.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere