Anita og Søren Hauschildt som ejer Skive Fjord Camping på andet år, åbner den solfangeropvarmede swimmingpool den 17. maj kl. 12. Mange af vores gæster har stor glæde af vores swimmingpool, der nemt når en badevandstemperatur omkring 24-28 gr. på solskinsdage. Swimmingpoolen er anlagt så badegæsterne har sol og mulighed for læ hele dagen. Vi har både børnebassin, en lille vandrutsjebane, et stort bassin med en lav og dyb ende og vi har købt masser solsenge, som er til fri afbenyttelse, siger Anita og Søren Hauschildt. Badegæsterne har også mulighed for et spil vandpolo eller låne svømmefødder. Lige efter pinsen i 2011 investerede vi i en helt ny computerstyring til swimmingpoolen, så der er 100 % styr på badevandskvaliteten. Netop badevandskvaliteten er noget vi går rigtigt meget op i, siger Anita og Søren Hauschildt. Der er også muligt for andre end vores egne gæster, at komme og benytte vores pool, og vi tager kun kr. 25,00 i entre pr. person.
Fra 2012 er alle faciliteter med i prisen.
Vi har valgt at starte 2012 sæsonen med at gøre prisen simpel for vores gæster. Det betyder at alle overnattende gæster har fri adgang til minigolf, den solfangeropvarmede swimmingpool, varme brusebade, køkkenfaciliteter, grillterrasse med panoramaudsigt. Til børnene har vi et særligt aktivitetsrum med airhockey, bordfodbold, bordtennis, samt udendørs legepladserne med minivandland, hoppepuder, 30 meter svævebane, piratskib og meget andet. Til de voksne har vi et poolbord i TV- og opholdsstuen.
Klassearrangementer:
Vi har med succes haft flere skoleklasser med deres familie herude på klassearrangementer. Familierne ankommer bevæbnet med skovturskurven, tæpper, kaffe, kager, grillpølser m.v., og slår ”lejr” på vores overdækkede grillterrasse. Herefter må alle benytte swimmingpoolen, vores legepladser og få et slag minigolf. Vi ”smider” en pose grillkul i arrangementet, og I tænder selv grillen, så den er klar, når I er det! Ring til os og vi booker grillterrassen til jeres arrangement.
Nezzie er født på Skive Fjord Camping:
Hele vinteren har vi gået og klappet på vores miniature shetlænder Feys mave, som blev tykkere og tykkere. Og den 3. maj fik Fey endelig et lille hoppeføl, som kom til at hedde Nezzie Feydatter. Campingpladsen har nu 4 miniature Shetlændere og en stor hest af racen Irish Cop. Disse to hesteracer er valgt, fordi de er ”koldblodsracer” med et stabilt sind og er de er rolige og børnevenlige. Vores nye føl Nezzie Feydatter er en meget nysgerrig lille pige og nyder at være ude, siger Anita og Søren. På billedet ses Nezzie ude for første gang bare 3 døgn gammel. Se flere billeder af swimmingpoolen, Nezzie og de andre heste på www.skivefjordcamping.dk