Dine with the Danes

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Nyt tilbud til egnens udenlandske gæster.

Når udenlandske turister gæster Skiveegnen, vil vi gerne vise dem egnens kultur, natur og historie. Vi glæder os over, at de hurtigt færdes hjemmevant ved Limfjorden og at de sandsynligvis hygger sig om aftenen med en lokal øl og måske en god ost fra Thise. Men! Skiveegnen er jo meget mere end det. Skiveegnen er nemlig også i høj grad de mennesker, der bor her – skibonitterne, sallingboerne, furboerne – som turisterne sjældent møder personligt.

For at råde bod på dette, tilbyder Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) fra den kommende turistsæson et helt nyt koncept, der er målrettet kommunens udenlandske gæster. I år bliver det nemlig muligt for turisterne at blive inviteret til frokost eller middag hos en lokal familie fra egnen.

Udviklingskonsulent Marlene Rasmussen fortæller: – Ideen til ”Dine with the Danes” kommer fra Fagrådet for kultur, erhverv og turisme, der efterlyste et forum, hvor de udenlandske gæster – i et privat hjem – kan få et indblik i, hvordan en helt almindelig dansk familie lever.

SET tog (grill)handsken op og udviklede konceptet ”Dine with the Danes”, der vil give turisterne en anderledes – og forhåbentlig uforglemmelig – ferieoplevelse.

Marlene Rasmussen oplyser, at 11 lokale familier har takket ja til at være vært for de udenlandske turister, der har lyst til at møde danskerne på nærmeste hold. Hun tilføjer: – Værtsfamilierne ser frem til at få en kulturel oplevelse i sommerferien, og det endda helt uden at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge.

Egnens udenlandske turister kan allerede nu henvende sig på turistbureauet i Skive og booke en værtsfamilie, og et hjemmelavet måltid mad.

– Dine with the Danes giver turisterne mulighed for at opleve dansk kultur og hygge på nært hold, og vi håber selvfølgelig, at både gæster og værtsfamilier vil få nogle sjove og gensidigt inspirerende timer i hinandens selskab, slutter Marlene Rasmussen.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive