Den 11. september tager Være-Vide-Virke hul på femte semester af ”VIDEN OM” med Mette Søgaard Andreasens ” En musikalsk rejse til Europas tre kristendomme”.
Skive Seminarium er rammen, og Europa er hovedtemaet for ”VIDEN OM” de kommende to semestre, og det vil blive belyst af stærke lokale oplægsholdere og grundigt debatteret af deltagerne.
Vinklerne er mange: Kunst – litteratur – psykologi – natur – politik…
Et par eksempler:
Karen Wobeser, gudbenådet tysklærer ved Skive Seminarium, introducerer emnet ”Steder i litteraturen”.
Helene Stiegel fra Krabbesholm Højskole fortæller om ”Europa i Arkitekturen”
Rigmor Gade tager et par europæiske kæmper under behandling: ”Freud og Jung”
Hver tirsdag i forløbet varmes op med ”aktuelt”, hvor en deltager kommer med
et lille indlæg efterfulgt af kort debat, og i løbet af semesteret vil der
blive et par ekskursioner.
”VIDEN OM” er fuld af energi, som udgår fra både oplægsholdere og kursister. Tiden bliver aldrig lang, men udbyttet kæmpe stort. Sådan var det de første fire semestre, og sådan bliver også det femte.
På hjemmesiden, www.vaere-vide-virke.dk kan du se mere om “VIDEN OM”.
Med venlig hilsen
Være-Vide-Virke SKIVE