Hvad betyder udbud i Skive Kommune for din virksomhed

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Når kommuner, regioner, staten og andre organisationer lægger små og store opgaver i udbud, har de fleste lokale virksomheder en chance for at komme i betragtning som leverandør. Imidlertid er der mange virksomhedsledere, der er usikre på, hvordan rent praktisk skal forholde sig for overhovedet at komme i gang. Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) inviterer derfor – i samarbejde med Skive Kommune og Entreprise Europe Network – til fyraftensmøde tirsdag den 2. oktober, hvor egnens virksomheder får en grundig orientering om emnet samt tips & tricks om, hvad man som virksomhed skal være opmærksom på, når man går med i et udbud.

Eventmanager Charlotte Kastbjerg
-Ved dette fyraftensmøde sætter vi udelukkende fokus på varer og tjenesteydelser, og derfor er der denne gang ikke fokus på bygge- og anlægsopgaver

For at komme godt i gang, er det vigtigt at kende de generelle udbudsregler og den proces, der går i gang, når et udbud bliver annonceret. For at gøre deltagerne klogere på dette, har SET inviteret konsulent Steen Jensen, der har mange års erfaring med at håndtere udbud.

-De færreste mindre virksomheder vover at kaste sig ud i de store udbud, men har måske mod på at prøve kræfter med lokale udbud, konstaterer Charlotte Kastbjerg, der tilføjer, at netop de lokale udbud er i fokus, når Skive Kommunes indkøbschef Laila G. Jensen fortæller, hvordan det med udbud fungerer i Skive Kommune.

Som det er tilfældet med de øvrige indlæg, vil også Laila Jensens indlæg handle om varer og tjenesteydelser, ikke om bygge- og anlægssektoren.

Én af de lokale virksomheder, der har vundet et udbud fra Skive Kommune er Arco Grafisk A/S i Skive. Ved fyraftensmødet vil Ole Lavesen fra virksomheden fortælle om oplevelsen ved at afgive tilbud til kommunen.

Mødets sidste indlægsholder bliver projektleder Thomas C. Andersen fra Entreprise Europe Network, der vil orientere om lokale virksomheders mulighed for at komme i betragtning ved internationale udbud. Entreprise

Europe Network er Europa-Kommissionens informations- og rådgivnings-netværk. Den danske del af Enterprise Europe Network er samlet i konsortiet “Danmark in Europe”, der består af 8 kontorer fordelt over hele landet.

Efter Thomas Andersens indlæg er der afsat tid til spørgsmål og dialog. Alle interesserede er velkomne til at tilmelde sig til mødet på SETs hjemmeside under arrangementer.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere