Som man kan se på banneret på Gl. Skivehus er der 25 km fra Selde til Skive, men 25(o) km fra Skive til Selde.
Dette satte 20 friske cyklister for at der skulle undersøges nærmere, så kl. 9 lørdag morgen startede de ud fra Fursundhallen. Der var cyklister fra 4 år og til 70 år.
Der var pitstop ved Breum brugs, hvor der venligst var sponseret vand til de svedige cyklister.
Derefter fortsatte holdet mod Skive og ramte Nørreport, hvorfra de gik mod Torvet for at promovere kulturugen i Selde og omegn: Liv i Grødemarken.
Der blev gjort holdt ved Potten, som havde stillet borde, stole og parasoller op til de nu halvtrætte cyklister. Dejligt med parasollerne, for himlen åbnede sine sluser og regnen styrtede ned.
Efter den dejlige pause gik det i stik modvind videre mod Jebjerg, hvor en lille pause var indlagt. Og så gik det i fuld fart hjem mod de respektive cyklisters sofaer til en velfortjent middagssøvn 🙂
Cykelcomputerne viste 55 km da de kom hjem, så det er hermed bevist at der IKKE er længere fra Skive til Selde end fra Selde til Skive.
Cykeltur Selde-Skive og retur.
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Selde/Åsted